+45 61 28 00 90 Høffdingsvej 22,​ 1. sal,​ 2500 Valby,​ Denmark

NYBYGGERNE

SITE

Næstved

TYPE

Inviteret konkurrence

AREAL

3600 m2

ÅR

2012

STATUS

Igangværende

PARTNERE

Esbensen Ing.

TEAM

Anders Lendager,
Christopher Carlsen,
Kristine Jacobsen,
Rikke Lequick Larsen,
Sebastian Faurschou,
Signe Munk

 

 “Forstærk fællesskabet til gavn for miljøet og
nybyggerne”

INTRODUKTION

Næstved Kommune har med projektet ”Nybyggerne” sat den bæredygtige overligger meget højt, og tilstræber med projektet at lave Danmarks måske første certificerede bæredygtige bebyggelse. Nybyggerne er således et bud på fremtidens bæredygtige boliger.

 

Projektets navn ”Nybyggerne” bringer associationer til nybyggerne i USA som drog ud vest på for at bygge nyt i pagt med det uforstyrrede landskab. Naturen blev dyr­ket, passet og plejet; resurser var ikke noget man ødslede med og dagligdagen var det man i dag måske vil kalde “simple but joyfull living”. Netop dette forhold til resurser og naturen, har været en inspirationskilde for projektet.

 

Med projektet ønsker vi således at kunne svare på hvordan vi bygger nyt uden at belaste miljøet; vi ønsker at påvise at man godt kan bygge nyt med genbrugte materialer, at man kan skabe et hus der ikke bruger mere energi end det producerer, og at man kan skabe en moderne bebyggelse hvor mange funktioner deles.

KONTEKST

De amerikanske nybyg­gere drog som udgangspunkt måske ud på egen hånd – men var dog aldrig alene. Således slog de fleste nybyggere sig ned tæt på mindre byer (om end små). Her kunne man købe kolonial, handle, gå i skole etc. Med andre ord havde byen/sam­fundet en kollektiv og samlende rolle. På samme måde er Nybyggerne i Næstved både en ambition om at leve i pagt med naturen samtidig med at

Nybyggerne også er en del af Næstved By og lever i kraft af denne.

 

Vi har skabt en bebyggelse og et hus som er en del af Næstveds smukke natur, hvor brugerne til dels kan være selvforsynende med æbler, kirsebær, æg fra egne høns etc. I bebyggelsen kan man være sig selv men også en del af fællesskabet, og borgerne fra resten af Næstved er stadig mere end velkomne til at komme og nyde den smukke natur på den nye Nybyggersti.

HOVEDGREB

I overensstemmelse med Nybygger-tanken, er det essentielt at arbejde med alle de tre bæredygtighedsparametre – miljømæssige, økonomiske og sociale – på alle de forskellige skalaer projektet dækker over; bebyggelsesplanen (øko-siting), klyngestrukturen (øko-lektiv) og det enkelte hus (øko-strukt).

 

Øko-siting handler således om hvordan projektet placeres i landskabet ved at udnytte de kvaliteter og potentialer der allerede findes på stedet, gennem eksempelvis en strategi for vandhåndtering der dels sparer resurser og dels mindsker belastningen af kloaksystemer, gennem en strategi for tilgængelighed der fremmer den sociale diversitet i bebyggelsen, etc.

 

Øko-lektiv der beskriver husenes organisering i klynger, bygger på ideen om at dele, som et resultat af ønsket om at forstærke fællesskabsfølelsen til gavn for både miljøet og nybyggerne . Dette kommer dels til udtryk i delebiler, fællesfunktioner, fælles udstyr og fælles værktøj – hvorfor købe 24 hækkesakse, når man reelt set kan nøjes med 4?

 

Øko-strukt handler om det enkeltes hus opbygning. Her vil vi bevise hvordan man ved at arbejde med parametre som passive materialeegenskaber, en fornuftig orientering af husene i forhold til verdenshjørnerne, fleksibilitet og mulighed for personlig tilpasning, upcylede materialer, m.m. kan skabe et hus med fokus på resursebevidsthed , der er økonomisk rentabelt, samt har store rumlige kvaliteter

 

”MED BOXMODULER PÅ PUNKTFUNDAMENTER OG KUN REELLE FUNDAMENTER UNDER HUSETS ‘KERNE’ REDUCERES BYGNINGENS FOOTPRINT MED 80%.”

MILJØ

I kraft af de mange miljømæssige tiltag i projektets forskellige skalaer vil forståelsen af naturlige synergier og cyklusser blive en indgroet del af nybyggermes dagligdag, hvilket vil øge miljøbevidstheden hos beboerne.

 

Nybyggerprojektet vil samtidig få en særlig identitet hvilket tillader en høj fællesskabsfølelse som projektet hviler på. Projektet vil således hvile meget på den indbyrdes tillid mellem husene og på ønsket om at dele til fordel for den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed.

SOCIAL

En af grundtankerne bag klyngehusene er den sociale diversitet. Ved at samle forskellige hustyper og derigennem demografier opnås et samfund med varierende baggrund, behov og forbrugsmønstre. Denne forskellighed ses som en fordel, da de forskellige familier kan supplere hinandens behov.

 

Den foreslåede bebyggelsesstruktur lægger ligeledes op til forskellige niveauer af fællesskab, og der opstår rum og stier der henvender sig hhv. til alle, til de mange, og til de få. Dette bibringer fællesskaber i – og på tværs af klyngerne som skaber rumligheder og funktioner der under normale omstændigheder ikke er økonomisk tilgængelige for en gennemsnitlig dansk familie.

BÆREDYGTIGHED

Gennem de mange bæredygtige tiltag forbedres boligernes anlægs- og driftsøkonomi med adskillige procent.

 

/ Ved at arbejde med boxmoduler i byggefasen sikres den størst mulige fleksibilitet for Nybyggerne, samtidig med at huset lettere kan ændres med tiden.

 

/ Erfaringer fra igangværende projekter viser at man ved at bygge med up-cyclede materialer kan reducere CO2-udledningen i konstruktionsfasen med op til 80%.

 

/ Regnvandsstrategien minimerer belastning af det offentlig kloaksystem og indeholder muligheden for at dække 40-50% af familiens vandbehov.

 

/ Produktionen af mad i vinterhaven og de omkringliggende nyttehaver øger forståelsen af miljøet, tilvejebringelsen af mad, og kan potentielt set reducere indkøb af madvarer med 20%.

 

/ Husets udformning skaber mulighed for effektivt at bruge naturlig ventilation til øget komfort og reduceret energibehov. Ved at orientere huset rigtigt i forhold til verdenshjørnerne reduceres energibehovet potentielt med 10%.

English
info@lendagerark.dk+45 61 28 00 90Høffdingsvej 22, 1. sal, 2500 Valby, Denmark