Introduktion

Konkurrencen om Buddinge Byport handlede grundlæggende om at planlægge områdets anvendelse – give bud på voluminerne, underrummene, oplæg til funktioner, tæthed, skaler og koblingen til den omkringliggende by.

Et væld af mennesker er konstant i bevægelse i området omkring Buddinge station. Området har knudepunktets særlige dynamik, og med en ny letbanestation og med en forventet fortætning med offentlige services såsom sundhedshus og jobcenter, vil denne dynamik forstærkes.

Arkitekturen kan mere end at skabe rum. Arkitekturen kan bidrage til at give rumlige og organisatoriske svar på de kerneudfordringer, vi som samfund står over for. I dette eksempel de udfordringer som et sundhedshus og byudvikling ved Buddinge Station kan være med til at løse.

TYPE, AREAL, SITE

Sundhed, erhverv, bolig

15.900 m²

Danmark, Buddinge

KUNDE

Gladsaxe Kommune

PARTNERE

Transform

DEM

STATUS, ÅR

2019 –

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Projektleder: Philip Rufus Knauf

Medarbejdere: Stig Ammitzbøll Andersen, Rikke Thiirmann Thomsen, Kristian Knorr Jensen, Agata Marzec, Stephanie Levassor, Mira Gulden Sakya

Kontekst

Byporten er visionen om at skabe et arkitektonisk fyrtårn for sundhed og livskvalitet – den sunde bydel. Projektet tager udgangspunkt i den menneskelige skala og de menneskelige sanser – og viser vejen til, hvordan sund arkitektur, sunde byrum og sunde fællesskaber kan øge livskvaliteten for en mangfoldig brugergruppe.

Hovedgreb

Vi giver konkrete bud på, hvordan man allerede i planlægningen af området kan bidrage til at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme såsom diabetes, ensomhed, stress osv. Ved at skabe arkitektur, der motiverer til bevægelse, styrker fællesskaber samt reducerer støj og vindgener. Desuden giver vi bud på, hvordan gode daglysforhold, naturlig ventilation, hjemmelighed, grønne by- og fællesrum, brug af genanvendte og naturlige materialer i byggeriet evident kan skabe sundere arbejdsmiljø og dermed nedsætte risikoen for indeklimarelateret sygdomme. Vi undersøger arkitekturens mulighed for at skabe hjemlige rammer i øjenhøjde med sine brugere. Bl.a. gennem hverdagsfunktioner som indkøb, træning, arbejde og foreningsliv med sociale- og sundhedsfaglige services. Tilsammen forhold, der vil gøre området attraktivt for medarbejdere, beboere såvel som besøgende.

Byporten er visionen om at skabe et vartegn for nytænkende og bæredygtig arkitektur, der målbart reducerer C02-udledningen. Projektet viser bygherre og professionelle vejen til, hvordan genanvendelse og upcycling kan skabe smukke, stedsspecifikke og kostneutrale løsninger.

Ved at gennemtænke vores ressourceforbrug og tænke ressourcer ind i et cirkulært kredsløb, hvor design tilpasses så ressourcerne ikke går tabt eller mister værdi, kan vi spare på de ressourcer, vi har tilgængelige – et vigtigt skridt i bekæmpelse af klimaforandringer.

I projektet benytter vi materialer fra det eksisterende byggeri på grunden gennem upcycling. Og vi vender udfordringen med øget regnmængder til et potentiale, ved at vise, hvordan vandet kan gøres til en ressource ved at rense det lokalt og bruge det til at skabe helende grønne miljøer, nyttehaver og et åbent vandspejl.

Klyngens diponering

Sunde fællesskaber

Byporten er visionen om at skabe et nationalt pejlemærke for nye urbane partnerskaber mellem kommunal service, private virksomheder og borgerne. Projektet tager udgangspunkt i det gode fysiske miljø for besøgende og ansatte – og viser vejen til, hvordan arkitekturen kan understøtte tværfaglige samarbejder, deleøkonomi og sociale fællesskaber.

Vi har fokuseret på at skabe byrum, der understøtter det særlige byliv, der kan opstå i en ”klynge” baseret på sundhed og livskvalitet. Samtidig har vi haft fokus på at identificere de økonomiske aktører og lejere, der vil kunne bidrage positivt til at skabe et levende balanceret byliv i samspil med store kommunale institutioner som et sundhedshus og et jobcenter.

Livskvalitet & aktive byrum

Vi giver konkrete bud på, hvordan man allerede i planlægningen af området kan bidrage til at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme såsom diabetes, ensomhed, stress osv. Ved at skabe arkitektur, der motiverer til bevægelse, styrker fællesskaber samt reducerer støj og vindgener. Desuden giver vi bud på, hvordan gode daglysforhold, naturlig ventilation, hjemmelighed, grønne by- og fællesrum, brug af genanvendte og naturlige materialer i byggeriet evident kan skabe sundere arbejdsmiljø og dermed nedsætte risikoen for indeklimarelateret sygdomme. Vi undersøger arkitekturens mulighed for at skabe hjemlige rammer i øjenhøjde med sine brugere. Bl.a. gennem hverdagsfunktioner som indkøb, træning, arbejde og foreningsliv med sociale- og sundhedsfaglige services. Tilsammen forhold, der vil gøre området attraktivt for medarbejdere, beboere såvel som besøgende.