GRØNTTORVET
ANALYSE

Introduktion

Affald er vores potentielt største ressource – det er vores billigste og mest miljørigtige ressource. Med genanvendte og upcyclede byggematerialer kan man bygge både sundt og smukt.

Formålet med denne analyse er, at kortlægge de ma-terialer, der vil kunne genanvendes i forbindelse med op-førelse af spisehuset/fælleshuset, samt i forbindelse med etablering af pladser, gader og grønne byrum. Analysen udføres med henblik på, at skabe nye bygningsdele og komponenter af ”de gamle Grønttorvsbygninger”, som kan skabe en særligt ressourcebevidst og bæredygtig identitet i den fremtidige bydel.

Med analysen har vi gennemgået byggemateria-lerne på det eksisterende Grønttorv, og vurderet deres potentialer for genanvendelse, bygning for bygning. De bygningsdele vi har fundet i største mængder, og som vi mener kan skabe størst værdi for den fremtidige bydel, er indført i skemaer, der angiver materialernes stamdata (beskrivelse, mængde, placering) og vores vurdering af materialerne (forudsætninger, potentialer). Skemaerne suppleres af fotobilag, der giver et billede af på de om-talte materialer, og af tegningsbilag der udpeger hvor i bygningerne materialerne er placeret.

TYPE, AREAL, SITE

Materialekortlægning

16ha

Danmark, Valby

KUNDE

FB Gruppen A/S

PARTNERE

STATUS, ÅR

Afleveret

2016

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Projektleder: Stig Ammitzbøll Jørgense

Medarbejdere: Signe Balthazar Munk, Aleksandar Tkalec, Daniel Veenboer

Kontekst

Københavns Kommune arbejder med en holistisk tilgang til bæredygtighed, og har under udarbejdelse af lokalplanen for Grønttorvet anvendt sit bæredygtighedsværktøj, som peger på en række hensyn inden for hver af de tre ben socialt, økonomisk og miljø, til at bestemme særlige indsatsområder i bydudviklingen. Et af de fem hensyn der har været fokus på, er “Materialekredsløb”.

Analysen og det videre arbejde mod at bygge byrum i den fremtidige bydel af de gamle Grønttorvsbygninger, taler således direkte ind i den kommunale strategi for udviklingen af Grønttorvsområdet.

Hovedgreb

Udviklingen af Grønttorvet er i skrivende stund i fuld gang, og derfor er en del af de eksisterende bygninger allerede revet ned og materialerne allerede knust eller sendt til deponi. Udgangspunktet for analysen af poten-tialer for genanvendelse af byggematerialer, vil derfor være de bygninger der er planlagt til nedrivning efter marts 2017.

Formålet er at udpege, bygning for bygning, de materialer vi ser størst potentiale i at genanvende i det kommende fælles-/spisehus og i byrum.

Waste to Wealth

Brugen af upcyclede materialer har en række miljømæssige og økonomiske fordele. For det første minimerer de udnyttelsen af jordens svindende ressourcer. Mange materialer har en udløbsdato i dag, og upcycling er en effektiv måde at modvirke dette. For det andet er anvendelsen af upcyclede materialer med til at reducere mængden af affald, der deponeres på lossepladser, som forurener jord og truer biodiversiteten. Det affald, der ikke ender på lossepladser bliver brændt, hvilket frigiver den latente CO2 i materialerne, der resulterer i en negativ miljøpåvirkning, på trods af den fjernvarme der skabes i processen. For det tredje er den mængde energi der bruges, ved genbrug eller upcycling en brøkdel af den energi der bruges, når man omdanner nyudvundne materialer til bygningskomponenter. Produkterne har allerede haft et liv i en anden sammenhæng, hvilket gør dem CO2-fri, så at sige, bortset fra den lille mængde energi, der bruges til at transformere dem. Jo mindre energi et materiale kræver i sin forvandling, desto bedre!

For at være i stand til at vælge de materialer der gavner miljøet, økonomien og brugerne af spisehuset helbred mest muligt, har vi foretaget analyser på forskellige bæredygtige materialer. Analyserne afdækker blandt andet den mængde CO2 man kan spare, og materialernes klimatiske egenskaber. Materialernes sammensætning er sammenlignet med traditionelle løsninger, for at synliggøre de fordele der opnås ved at bygge med netop disse materialer. Overordnet set har vi vurderet de eksisterende bygningsdeles værdi/potentiale ud fra to parametre, som vi mener er særligt relevante i forhold til at sikre at genanvendelse af byggematerialer reelt vil skabe en ressourcebevidst og bæredygtig fremtidig bydel. De materialer vi har valgt at kigge på opfylder således et af følgende krav:

  • Materialer der fanger stedets identitet og har en særlig værdi i forhold til kulturarv
  • Materialer der ved genanvendelse reducerer den totale CO2-udledning mest muligt og har en særlig værdi i forhold til miljømæssig performance

Grønttorvets Materialebank

Arbejdet med at registrerere og analysere det gamle Grønttorvs eksisterende bygningsmasse, har givet os et inspirerende indblik i en ellers overset materialebank, fuld af værdifulde ressourcer.

Vi har valgt at kalde den “Grønttorvets Materialebank”, fordi det er materialer der på den ene side vidner om det gamle Grønttorvs særlige udtryk og industrielle karakter, og på den anden side kan være med til at sikre at den fremtidige bydel på Grønttorvsområdet viser vejen mod en grønnere fremtid, hvor opførelsen af bydele reducerer CO2-udledningen, og samtidig sikrer ren luft og oplevel-sesfyldte rum til byens borgere.

Dette første skridt ind i Grønttorvets Materialebank, har allerede sat et hav af ideer i gang. Materialernes unikke og varirerede karakter, detaljering og skala, åbner op for et væld af muligheder for, at arbejde med materia-lerne på en måde, der både opfylder funktionelle krav og skbaer rum af høj arkitektonisk kvalitet.

I processen videre frem skal den kvalificering af byg-gematerialerne, som er påbegyndt, tages videre og blive til konkrete designforslag i Idekataloget, der samtidig vil fungerer som næste redskab i processen mod at opføre fælles-/spisehuset og etablere byrum ved hjælp af de materialerne fra de gamle Grønttorvsbygninger.