GRØNTTORVET
SPISEHUS

Introduktion

Affald er vores potentielt største ressource – det er vores billigste og mest miljørigtige ressource. Med genanvendte og upcyclede byggematerialer kan man bygge både sundt og smukt.

Ved at udnytte potentialet i materialer og energiressourcer i alle tekniske og biologiske løsninger, er det målet at skabe Danmarks mest bæredygtige fælleshus. Det er ud fra denne ambition, at huset vil fungere som et selvforsynende fælleshus/folkekøkken og skabe bevidsthed om effekten af de daglige valg, vi træffer med hensyn til fødevarer. Et fælles spisehus, hvor overskydende materialer hele tiden flytter fra et kredsløb til et andet – og på den måde fuldstændig gør op med ideen om affald.

TYPE, AREAL, SITE

Udviklingsprojekt

700 m²

Danmark, Valby

KUNDE

FB Gruppen A/S

PARTNERE

STATUS, ÅR

Iganværende

2016 –

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Projektleder: Simon Kjems-Møller

Medarbejdere: Stig Ammitzbøll Jørgensen, Signe Balthazar Munk, Aleksandar Tkalec, Daniel Veenboer, Maja Horvat

Kontekst

Københavns Kommune arbejder med en holistisk tilgang til bæredygtighed, og har under udarbejdelse af lokalplanen for Grønttorvet anvendt sit bæredygtighedsværktøj, som peger på en række hensyn indenfor hver af de tre ben – socialt, økonomisk og miljø – til at bestemme særlige indsatsområder i bydudviklingen. Et af de fem hensyn, der har været fokus på, er “materialekredsløb”.

Analysen og det videre arbejde mod at bygge byrum og fælleshuset/spisehuset i den fremtidige bydel af de gamle Grønttorvsbygninger, taler således direkte ind i den kommunale strategi for udviklingen af Grønttorvsområdet.

Hovedgreb

Det nye spisehus lægger sig i forlængelse af ’Spis Din Park’-konceptet. Huset bliver i høj grad selvforsynende i kraft af det tilknyttede orangerie. Og spisehuset bliver skabt udelukkende af upcyclede materialer fra Grønttorvet.

Spisehuset bliver et eksempel på, hvordan man kan afbøde klimaforandringer ved at lave en kortlægning af allerede udvundne materialer såsom beton (33.300 kubikmeter), mursten (4000 kvadratmeter) og glas (31.000 kilo), som allerede findes på pladsen. På den måde sikrer vi, at allerede eksisterende materialer bliver udnyttet på optimal vis. Ved at upcycle materialerne minimerer vi Spisehusets totale CO2-regnskab med 70 %.

Spisehuset bliver ressourceeffektivt, og samtidig sikrer vi, at Grønttorvets unikke historie og identitet bliver en del af den nye fortælling om området. Spisehuset kommer til at engagerer beboerne i området og styrke identiteten af det Ny Valby gennem sin grønne og oplevelsesrige profil.

  • 1. Park og promenade

  • 2. Ny attraktion

  • 3. Et fælleshus for området

  • 4. Et spisehus og orangerie

  • 5. Fletning af park og promenade

  • 6. Bygges af materialer fra Grønttorvet

Waste to Wealth

Brugen af upcyclede materialer har en række miljømæssige og økonomiske fordele.

For det første minimerer de udnyttelsen af jordens svindende ressourcer. Mange materialer har en udløbsdato i dag, og upcycling er en effektiv måde at modvirke dette.

For det andet er anvendelsen af upcyclede materialer med til at reducere mængden af affald, der deponeres på lossepladser, som forurener jord og truer biodiversiteten. Det affald, der ikke ender på lossepladser bliver brændt, hvilket frigiver den latente CO2 i materialerne, der resulterer i en negativ miljøpåvirkning, på trods af den fjernvarme der skabes i processen.

For det tredje er den mængde energi, der bruges ved genbrug eller upcycling, en brøkdel af den energi der bruges, når man omdanner nyudvundne materialer til bygningskomponenter. Produkterne har allerede haft et liv i en anden sammenhæng, hvilket gør dem CO2-fri så at sige, bortset fra den lille mængde energi, der bruges til at transformere dem. Jo mindre energi et materiale kræver i sin forvandling, desto bedre!

For at være i stand til at vælge de materialer, der gavner miljøet, økonomien og brugernes helbred mest muligt, har vi i udviklingsfasen foretaget analyser på forskellige bæredygtige materialer. Analyserne afdækker blandt andet den mængde CO2, man kan spare samt materialernes klimatiske egenskaber. Materialernes sammensætning er sammenlignet med traditionelle løsninger for at synliggøre de fordele, der opnås ved at bygge med netop disse materialer.

Overordnet set har vi vurderet de eksisterende bygningsdeles værdi og potentiale ud fra to parametre, som vi mener er særligt relevante i forhold til at sikre, at genanvendelse af byggematerialer reelt vil skabe en ressourcebevidst og bæredygtig fremtidig bydel.

De materialer vi har valgt at kigge på opfylder således et af følgende krav:

Materialer der fanger stedets identitet og har en særlig værdi i forhold til kulturarv.

Materialer der ved genanvendelse reducerer den totale CO2-udledning mest muligt og har en særlig værdi i forhold til miljømæssig performance.

Bygningsintegreret Landbrug

I Grønttorvets Spisehus inviteres naturen og “landbruget” indenfor. Bebyggelsen giver således noget af den natur tilbage, som den tager fra parken. Et fælles spisehus, hvor bebyggelse og park ikke er hinandens modsætninger – snarere en synergistisk helhed til glæde og gavn for alle.

Som en del af arbejdet med biodiversitet er det ambitionen, så vidt muligt, at være selvforsynende af grøntsager og urter gennem økologisk dyrkning. Der ses en stigende interesse for lokalt producerede grøntsager, nyttehaver og fødevarefællesskaber. Netop her byder Spisehuset ind med en unik mulighed for beboerne for at spise lokalt producerede grøntsager til det daglige folkekøkke, som de muligvis selv har været med til at hive op ad jorden. Noget der for mange ellers ikke kan lade sig gøre af logistiske og tidsmæssige årsager, bliver nu ikke andet end en tur ned i spisehuset for at få friske grøntsager.

Tilgængelige Områder

Grønttorvets fælles spisehus er tænkt som et åbent og inviterende hus, der fremstår transparent – og herved eksponere husets mange forskelligartede aktiviteter.

Spisehuset bliver et stort multifunktionelt rum, hvor et hav af forskellige aktiviteter finder sted på samme tid. Et oplevelsesfyldt rum, der inviterer alle typer af beboere i området indenfor. Som én stor fælles dagligstue/spisestue, hvor man kan møde og opleve hinanden omkring måltidet eller fælles interesser. Grønttorvets fælles spisehus udgøres – udover selve spisehuset – også af et stort tilhørende orangerier, som året rundt vil forsyne køkkenet med diverse urter og grøntsager. Både spisehuset og orangeriet fremstår med et ensartet sammenhængende pavillonudtryk, og danner tilsammen rammen om en ny plads, der kobler sig på promenaden med udsigt over parken.

Alle husets rumligheder hænger fysisk sammen, og understøtter dermed det uformelle møde mellem naboer i området. Henover dagen vil husets aktivitet være meget skiftende. Eksempelvis fra at skænke dagens første kop kaffe og en bid morgenmad, til midt på dagen at fungere som hjemmearbejdsplads og læsesal parallelt med pilatesundervisning på balkonen, for sidst på eftermiddagen at servicere folk der kommer forbi for at købe, hvad de mangler af grøntsager til aftensmaden. Ved aftensmadstid vil Spisehuset danne ramme om folkekøkkenet, for sidst på aftenen at have foredrag og temaaften om dyrkning af altanen derhjemme, mens den lokale ølbryggerklub mødes i caféen.