Københavns Kommune arbejder med en holistisk tilgang til bæredygtighed, og har under udarbejdelse af lokalplanen for Grønttorvet anvendt sit bæredygtighedsværktøj, som peger på en række hensyn indenfor hver af de tre ben – socialt, økonomisk og miljø – til at bestemme særlige indsatsområder i bydudviklingen. Et af de fem hensyn, der har været fokus på, er “materialekredsløb”.

Analysen og det videre arbejde mod at bygge byrum og fælleshuset/spisehuset i den fremtidige bydel af de gamle Grønttorvsbygninger, taler således direkte ind i den kommunale strategi for udviklingen af Grønttorvsområdet.

Det nye spisehus lægger sig i forlængelse af ’Spis Din Park’-konceptet. Huset bliver i høj grad selvforsynende i kraft af det tilknyttede orangerie. Og spisehuset bliver skabt udelukkende af upcyclede materialer fra Grønttorvet.

Spisehuset bliver et eksempel på, hvordan man kan afbøde klimaforandringer ved at lave en kortlægning af allerede udvundne materialer såsom beton (33.300 kubikmeter), mursten (4000 kvadratmeter) og glas (31.000 kilo), som allerede findes på pladsen. På den måde sikrer vi, at allerede eksisterende materialer bliver udnyttet på optimal vis. Ved at upcycle materialerne minimerer vi Spisehusets totale CO2-regnskab med 70 %.

Spisehuset bliver ressourceeffektivt, og samtidig sikrer vi, at Grønttorvets unikke historie og identitet bliver en del af den nye fortælling om området. Spisehuset kommer til at engagerer beboerne i området og styrke identiteten af det Ny Valby gennem sin grønne og oplevelsesrige profil.

Brugen af upcyclede materialer har en række miljømæssige og økonomiske fordele.

For det første minimerer de udnyttelsen af jordens svindende ressourcer. Mange materialer har en udløbsdato i dag, og upcycling er en effektiv måde at modvirke dette.

For det andet er anvendelsen af upcyclede materialer med til at reducere mængden af affald, der deponeres på lossepladser, som forurener jord og truer biodiversiteten. Det affald, der ikke ender på lossepladser bliver brændt, hvilket frigiver den latente CO2 i materialerne, der resulterer i en negativ miljøpåvirkning, på trods af den fjernvarme der skabes i processen.

For det tredje er den mængde energi, der bruges ved genbrug eller upcycling, en brøkdel af den energi der bruges, når man omdanner nyudvundne materialer til bygningskomponenter. Produkterne har allerede haft et liv i en anden sammenhæng, hvilket gør dem CO2-fri så at sige, bortset fra den lille mængde energi, der bruges til at transformere dem. Jo mindre energi et materiale kræver i sin forvandling, desto bedre!

For at være i stand til at vælge de materialer, der gavner miljøet, økonomien og brugernes helbred mest muligt, har vi i udviklingsfasen foretaget analyser på forskellige bæredygtige materialer. Analyserne afdækker blandt andet den mængde CO2, man kan spare samt materialernes klimatiske egenskaber. Materialernes sammensætning er sammenlignet med traditionelle løsninger for at synliggøre de fordele, der opnås ved at bygge med netop disse materialer.

Overordnet set har vi vurderet de eksisterende bygningsdeles værdi og potentiale ud fra to parametre, som vi mener er særligt relevante i forhold til at sikre, at genanvendelse af byggematerialer reelt vil skabe en ressourcebevidst og bæredygtig fremtidig bydel.

De materialer vi har valgt at kigge på opfylder således et af følgende krav:

Materialer der fanger stedets identitet og har en særlig værdi i forhold til kulturarv.

Materialer der ved genanvendelse reducerer den totale CO2-udledning mest muligt og har en særlig værdi i forhold til miljømæssig performance.