Introduktion

Næstved Kommune har med projektet ‘Nybyggerne’ sat den bæredygtige overligger meget højt, og tilstræber med projektet at lave Danmarks måske første certificerede bæredygtige bebyggelse. Nybyggerne er således et bud på fremtidens bæredygtige boliger.

Projektets navn ‘Nybyggerne’ bringer associationer til nybyggerne i USA, som drog ud vest på for at bygge nyt i pagt med det uforstyrrede landskab. Naturen blev dyrket, passet og plejet – og ressourcer var ikke noget, man ødslede med. Dagligdagen var det, man i dag måske vil kalde “simple but joyfull living”. Netop dette forhold til ressourcer og naturen har været en inspirationskilde for projektet.

Med projektet ønsker vi således at kunne svare på, hvordan vi bygger nyt uden at belaste miljøet. Vi ønsker at påvise, at man godt kan bygge nyt med genbrugte materialer. Og at man kan skabe et hus, der ikke bruger mere energi end det producerer, samt at man kan skabe en moderne bebyggelse, hvor mange funktioner deles.

TYPE, AREAL, SITE

Almene boliger

3.600 m²

Danmark, Næstved

KUNDE

Lejerbo

PARTNERE

Orbicon

Brdr. Pedersen

STATUS, ÅR

1. præmie

Under opførelse

2012 –

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Projektleder: Jesper Høiberg

Medarbejdere: Anette Orth Laybourn, Nikolaj Callisen Friis, Christopher Carlsen, Kirsten Jacobsen, Rikke Lequick Larsen, Sebastian Faurschou, Signe Munk

Kontekst

De amerikanske nybyggere drog som udgangspunkt måske ud på egen hånd – men var dog aldrig alene. Således slog de fleste nybyggere sig ned tæt på mindre byer (om end små). Her kunne man købe kolonial, handle, gå i skole etc. Med andre ord havde byen og samfundet en kollektiv og samlende rolle. På samme måde er Nybyggerne i Næstved både en ambition om at leve i pagt med naturen samtidig med, at Nybyggerne også er en del af Næstved By og lever i kraft af denne.

Vi har skabt en bebyggelse og et hus, som er en del af Næstveds smukke natur, hvor brugerne til dels kan være selvforsynende med æbler, kirsebær, æg fra egne høns etc. I bebyggelsen kan man være sig selv men også en del af fællesskabet, og borgerne fra resten af Næstved er stadig mere end velkomne til at komme og nyde den smukke natur på den nye Nybyggersti.

Hovedgreb

I overensstemmelse med Nybygger-tanken, er det essentielt at arbejde med alle de tre bæredygtighedsparametre – miljømæssige, økonomiske og sociale – på alle de forskellige skalaer projektet dækker over: bebyggelsesplanen (øko-siting), klyngestrukturen (øko-lektiv) og det enkelte hus (øko-strukt).

Øko-siting handler således om, hvordan projektet placeres i landskabet ved at udnytte de kvaliteter og potentialer, der allerede findes på stedet. Det sker gennem eksempelvis en strategi for vandhåndtering, der dels sparer resurser og dels mindsker belastningen af kloaksystemer, gennem en strategi for tilgængelighed, der fremmer den sociale diversitet i bebyggelsen, etc.

Øko-lektiv, der beskriver husenes organisering i klynger, bygger på ideen om at dele, som et resultat af ønsket om at forstærke fællesskabsfølelsen til gavn for både miljøet og nybyggerne. Dette kommer dels til udtryk i delebiler, fællesfunktioner, fælles udstyr og fælles værktøj – hvorfor købe 24 hækkesakse, når man reelt set kan nøjes med fire?

Øko-strukt handler om det enkeltes hus opbygning. Her vil vi bevise, hvordan man ved at arbejde med parametre som passive materialeegenskaber, en fornuftig orientering af husene i forhold til verdenshjørnerne, fleksibilitet og mulighed for personlig tilpasning og upcylede materialer kan skabe et hus med fokus på resursebevidsthed. Et hus, der er økonomisk rentabelt samt har store rumlige kvaliteter.

Miljø

I kraft af de mange miljømæssige tiltag i projektets forskellige skalaer vil forståelsen af naturlige synergier og cyklusser blive en indgroet del af nybyggermes dagligdag, hvilket vil øge miljøbevidstheden hos beboerne.

Nybyggerprojektet vil samtidig få en særlig identitet hvilket tillader en høj fællesskabsfølelse, som projektet hviler på. Projektet vil således hvile meget på den indbyrdes tillid mellem husene samt på ønsket om at dele til fordel for den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed.

Social

En af grundtankerne bag klyngehusene er den sociale diversitet. Ved at samle forskellige hustyper og derigennem demografier opnås et samfund med varierende baggrund, behov og forbrugsmønstre. Denne forskellighed ses som en fordel, da de forskellige familier kan supplere hinandens behov.

Den foreslåede bebyggelsesstruktur lægger ligeledes op til forskellige niveauer af fællesskab, og der opstår rum og stier, der henvender sig henholdsvis til alle, til de mange, og til de få. Dette bibringer fællesskaber i og på tværs af klyngerne, som skaber rumligheder og funktioner, der under normale omstændigheder ikke er økonomisk tilgængelige for en gennemsnitlig dansk familie.

Bæredygtighed

Gennem de mange bæredygtige tiltag forbedres boligernes anlægs- og driftsøkonomi med adskillige procent:

Ved at arbejde med boxmoduler i byggefasen sikres den størst mulige fleksibilitet for Nybyggerne, samtidig med at huset lettere kan ændres med tiden.

Erfaringer fra igangværende projekter viser, at man ved at bygge med up-cyclede materialer kan reducere CO2-udledningen i konstruktionsfasen med op til 80 %.

Regnvandsstrategien minimerer belastning af det offentlig kloaksystem og indeholder muligheden for at dække 40-50 % af familiens vandbehov.

Produktionen af mad i vinterhaven og de omkringliggende nyttehaver øger forståelsen af miljøet, tilvejebringelsen af mad, og kan potentielt set reducere indkøb af madvarer med 20 %.

Husets udformning skaber mulighed for effektivt at bruge naturlig ventilation til øget komfort og reduceret energibehov. Ved at orientere huset rigtigt i forhold til verdenshjørnerne reduceres energibehovet potentielt med 10 %.