Introduktion

Ambitionen for projektet Solhusene i Købmandsbyen er at skabe en udviklingsstrategi som skaber et komfortabelt, fysisk aktivt og bilfrit beboelsesområde, samt at skabe rammerne for boliger hvor drømmen om den sunde by kan blive en realitet!

Sundhed er en grundlæggende forudsætning for en bæredygtig levevis. Bebyggelsen danner de fysiske, sociale og miljømæssige rammer for at fremme en sund livsstil og gøre det let at vælge at leve sundt.

TYPE, AREAL, SITE

Bolig, kultur og erhverv

29.000 m²

Danmark, Bagsværd

KUNDE

Sophienberg

PARTNERE

Mangor & Nagel

STATUS, ÅR

Afsluttet

2012

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Medarbejdere: Christopher Carlsen, Jenny Haraldsdottir, Jonas Tesch Hallberg, Karól Kvaran

Kontekst

En velintegreret bydel skaber liv ved at forstå Bagsværds kvaliteter og tilføre funktioner som skaber sammenhæng, historiske referencer og frem for alt kvaliteter for by, borgere og beboere.

Hovedgreb

Udnyttelse af arkitekturens rummelige og passive egenskaber skaber en potentiel reduktion i forhold til energirammen på 25 %.(SBI)

En bygnings geometri kan ved første skitse halvere bygningens energiforbrug med 50%.

Bygningsgeometrien betragtes som en organisme som kan opfylde økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Miljø

Høj tæthed kan nedsætte energiforbruget med op til 70 %, samt reducere brugen af resurser med ca. 45 %.

Jo mere energieffektive bebyggelserne er, desto mindre en andel af energiforbruget skal dækkes med fossile energikilder.

Social

Købmandsbyens høje tæthed og meget inkluderende struktur skaber torve og pladser, som udgør det daglige omdrejningspunkt for markeder, caféer, butikker, legepladser og ophold i det offentlige rum. Bygningernes terrasserede taghaver opfordrer til at ophold i flere etageplan inkluderes i byrummet og at gårdrummet bliver en del at det offentlige rum.

Købmandsbyens løbestier, legepladser, nyttehaver, klatrevægge, parkour- og boldbaner, cykelstier og frugtplukning åbner op for spontane aktiviteter.

Byrummet bliver dermed et rekreativt landskab med mange muligheder for at dyrke motion, møde sin nabo og blive en aktiv del af livet i byen.

Økonomi

Valg af materialer og byggeskik med passive løsninger giver en mulig reduktion på det primære energiforbrug på 50 % i forhold til energirammen. (SBI)

Genbrug af materialer har en historisk reference og indeholder det mest CO2 reducerende potentiale. (eks. Genbrugs tegl).”Solhusene skal ikke bare ’recycles’, men ’upcycles’.

Den miljøøkonomiske betragtning er den såkaldte LCC (Life Cycle Costing), som ser på totaløkonomi fra konstruktion til nedrivning (en beregningsmetode som det kommende DGNB certificeringssystem for bæredygtighed benytter).