BØRSEN OPINION

Lendager i Børsen Opinion

Udlandet har fået øjnene op for danske virksomheders mange innovative grønne løsninger på de globale klima-udfordringer – nu skal de bare skaleres.

“Tag Lendager Groups nye rækkehusprojekt i Ørestaden, Ressource Rækkerne, som eksempel. Her bygges bæredygtige boliger til københavnerne med gamle mursten fra Carlsbergs gamle hovedsæde og træ fra metrobyggeriet, hvor beboerne får mulighed for at dyrke egne grøntsager såvel som hinandens samvær på tagets grønne arealer.”

Læs hele Ditte Lysgaard Vinds, adm. partner, Lendager Group TCW, og Flemming Besenbachers, bestyrelsesfmd., Carlsberg Group og Carlsbergfondet kronik HER.

Byggebranchen står for ca 40% af vores affald. Lendager Group har udviklet innovative metoder til at oparbejde bl.a. byggeaffald i stor skala. Løsninger som kan forene boligbehovet med forøget livskvalitet samt mindre CO2 og ressourceforbrug.

Vi tror på, at den danske byggebranche gennem innovative løsninger inklusive oparbejdning af byggeaffald går en grønnere fremtid i møde. Danmark kan udvikle sig til et foregangsland inden for cirkulær økonomi. Og selv om Danmarks udfordringer kan synes små, sammenlignet med eksempelvis Sydkorea, så har udlandet fået øjnene op for de skalerbare og innovative danske klimaløsninger.

Lendager Group var inviteret til Seoul med en dansk delegation for at fortælle om fordelene ved cirkulær økonomi, og vise hvordan man ved at vende tingene på hovedet og ændrer sit syn på affald, pludselig ser forretningsmuligheder, hvor andre ser problemer.