KONTORINDRETNING MED UPCYCLING OG TAKE-BACK AFTALE

Lendager Group har netop afsluttet indretningen af Chora Connections 300 m2 nye kontorfaciliteter.

Chora Connection er en erhvervsdrivende fond med fokus på bæredygtig adfærd. Derfor ønsker de, at deres kontorfaciliteter understreger og synliggør deres agenda omkring en bæredygtig levevis, der går hånd i hånd med funktionelle og æstetiske krav.

Indretningen af Chora Connections nye kontor, er et projekt vi er utroligt glade for og stolte af hos Lendager Group. Først og fremmest fordi vi med opgaven har realiseret vores første take-back aftale på de upcycle produkter og møbler som vi har produceret og leveret. Ved at tage produkterne tilbage når de ender deres liv hos Chora, er vi sikre på at produkterne også herefter kan få en forlænget levetid, og at de bevarer den højest mulige værdi, så længe som muligt.

Men opgaven har også med al tydelighed vist, hvordan vi i det daglige hos Lendager Group har udbytte af at bestå af søsterselskaber med forskellige bæredygtige spidskompetencer. Således har Lendager Arkitekter stået for indretningen af kontoret samt design af de upcycle møbler, der til gengæld er produceret, leveret og tages tilbage af Lendager Up.

Vores indre ressourcekriger glædes over på den måde, at kunne sikre at en stor mængde affaldsmaterialer har fået fornyet liv og fundet deres plads i et moderne kontormiljø.

 
Grøn væg
mg_0446-400x600

 
Upcycle opbevaringsmøbel
mg_0417-400x600

 
Upcycle plankebord
mg_0340-600x400

 
Upcyclede vinduer som rumdeler
mg_0391-600x400

 
Telefonbås med genbrugstræ og PET-filt
mg_0409-400x600

 
Upcyclede bordplader i glasfiber
mg_0440-400x600