OPLÆG FRA KALUNDBORG SYMBIOSIS

Vi er altid på udkig efter ny viden, og fredag 25/09/2015 havde vi æren af at få besøg fra to spændende oplægsholdere med tilknytning til Kalundborg Symbiosis, verdens første og mest veletablerede industrielle symbiose.

Mette Skovbjerg, som er  Centerleder i Dansk SymbioseCenter, fortalte om industrielle symbioser, hvordan der arbejdes med dem i Danmark, og hvilke udfordringer og muligheder der er ved dem. Perspektiverne er mange, og det er bare om at gribe mulighederne.

Hun blev efterfulgt af Per Møller, projektleder på E4Water. Han er biolog og algeekspert og fortalte os indgående om, hvad alger er, hvordan de kan bruges til at rense spildevand, binde CO2, skabe næring, komplekse fedtsyrer og meget andet. Aldrig har alger været så spændende!