PRÆKVALIFICERET TIL SPIDSEN

Lendager Group er i samarbejde med køber NREP, Årstiderne Arkitekter, MOE og Arup Engineers blevet prækvalificeret til den prestigefulde projektkonkurrence – Spidsen – i Københavns Ørestad!

Det nuværende tomme byggefelt vil inden for de næste år vil blive omdannet til mellem 30.000 og 35.000 kvadratmeter boliger og erhverv. Byggefeltet er af en helt særlig høj kvalitet med sin naturskønne udsigt til den imponerende Naturpark Amager.

Byggegrundens fantastiske beliggenhed gør, at beboerne kan nyde solen fra solopgang til solnedgang. Lige uden for døren har de fremtidige beboere søerne, der danner Ørestads afslutning samt Fælledpromenaden, der udgør kanten mellem Ørestad og Kalvebod Fælled.

Udvælgelsen af den endelige køber til Spidsen sker i en totrins-konkurrence, hvor første led var den netop gennemførte prækvalifikation – andet led er projektkonkurrencen. De potentielle købere af Spidsen er blevet vurderet på baggrund af blandt andet økonomisk soliditet og kvaliteten i det indsendte projektforslag, der skitserer teamets tanker om det kommende byggeri.

Nu ser vi meget frem til det videre forløb med hele teamet i skabelsen af et unikt byggeri på en Københavns mest eksklusive byggegrunde!

Læs mere på om de fire prækvalificerede teams på By & Havns hjemmeside.

Foto: By & Havn