IDEKATALOG FOR BÆREDYGTIGE INITIATIVER

CAMPUS EMDRUP

“Hvordan kan arkitektur og fællesskab skabe rammerne for nye bæredygtige handlinger?”

Introduktion

Campus Emdrup idekatalog er udarbejdet på foranledning af AU plan, som et inspirationskatalog for den kommende udbygning af Campus Emdrup.

Idekataloget har til formål at kortlægge en række bæredygtige initiativer, som kan opfylde ambitionerne beskrevet i bla. strategierne KBH Klimaplan 2025, Købehavns klimatilpasningsplan og Danmark uden affald. Idekataloget skal bruges som grundlag for konkurrenceprogrammet som udskrives i forbindelse med udvidelsen af campus.

Konceptet er udviklet af Lendager Arkitekter i samarbejde med værdifulde input fra AU plan.

TYPE, STED

Analyse / Idékatalog

Danmark, Emdrup

KUNDE

Aarhus Universitet

PARTNERE

AU Plan

STATUS, ÅR

Afsluttet

2014

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Medarbejdere: Morten Bang

Kontekst

Danmark er forgangslande for et bærdygtigt samfund. Dette betyder, at der både kommunalt, nationalt og globalt er politiske målsætninger, som påvirker vilkårene for byggeri. Købehavn kommunes strategi KBH 2025 klimaplanen beskriver ambitionerne for en CO2 Neutral by i 2025. Købehavns klimatilpasningsplan fokusere på at klimatilpasse vores by og bygninger til det voldsommere vejr. Strategien ”Danmark uden affald” peger også i retning af genanvendelse og udnyttelse affald som ressource.

Udgangspunktet for idekataloget er at belyse relevante bæredygtige initiativer, som kan svare på de ambitioner og udfordringer, som Emdrup, København og Danmark står overfor i fremtiden.

Ambitionerne i følgene strategier har idekataloget til målsætning at som minimum at kunne opfylde, ambitionen også at bidrage med nye initiativer som kan vise at det kan gøres bedre og samtidig være rentabelt.

Indhold

MÅLSÆTNINGER FOR IDEKATALOGET

MILJØ #1 – AFFALD I DRIFTSPERIODEN
65 % af alt affald skal genanvendes iht. strategien DANMARK UDEN AFFALD
MILJØ #2 – MATERIALER – AFFALD I ANLÆGSFASEN
65 % af alt affald skal genanvendes iht. strategien DANMARK UDEN AFFALD. Regeringen vurdere at 75 % CO2 kan spares ved brug af genanvendte materialer i anlægsfasen.
MILJØ #3 – BIODIVERSITET
PLADS TIL NATUREN strategien omhandler beskyttelse af natur og udbredelsen af biologisk mangfoldighed. 100 % af det eksisterende grønne areal skal bevares efter nybygning, eks. gennem grønne tage, udforming af bygning etc.
MILJØ #4 – VAND
Udledningen af spildevand til kloakkerne skal reduceres med 30 % gennem LAR og LUR løsninger iht. KØBENHAVNS KLIMATILPASNINGSPLAN
MILJØ #5 – ENERGI
København skal være dækket af 100 % vedvarende energi, heraf skal 1 % af københavns samlede energiforbrug skal i 2025 være dækket af solceller iht. KLIMAPLAN 2025.
MILJØ #6 – VARMEFORBRUG
Det samlede varmeforbrug skal reduceres med 50 % i forhold til 2010 iht. KLIMAPLAN 2025, da der stilles krav om opførelse af BR2020 byggeri efter 2015 for kommunalt nybyggeri.
MILJØ #7 – ENERGI
Det samlede EL forbrug skal reduceres med 50 % i forhold til 2010 iht. KLIMAPLAN 2025, da der stilles krav om opførelse af BR2020 byggeri efter 2015 for kommunalt nybyggeri.
SOC #8- GRØN MOBILITET
Det er målsætningen at 75% benytter cyklen eller offentlig transport iht. KLIMAPLAN 2025

1 2 3 4

SOCIAL BÆREDYGTIGHED

de mennesker, der arbejder og færdes i den. Her skal arkitekturen rumme diversitet og opleves tryg og attraktiv nok til, at der er en sund og naturlig udveksling med omgivelserne samt at, forskellige mennesker har lyst til at studere, arbejde og slappe af i den.

Social bæredygtig arkitektur handler om at skabe rammerne for et godt, sundt og berigende liv, for social bæredygtighed handler i bund og grund om at skabe velvære.

Noget kan gøres med naturligt lys, godt indeklima og grønne miljøer, andre aspekter handler om, hvordan forskellige zoner og miljøer forbinder sig til hinanden, til uderum og til områder, der giver brugere anledning til at lære hinanden at kende. Andre gange er social bæredygtighed erkendelsen af, at der må designes meget specifikt til stedet og dets særlige krav.

Fælles er det dog, at social bæredygtighed handler om, hvilke værdier og adfærdsmuligheder der tilbydes samt kvaliteten af de byggede rum.

Den sociale bæredygtighed løfter mange opgaver. Hvordan kan arkitekturen og fællesskabet skabe rammerne for nye bæredygtige handlinger, hvordan kan den ændre normer og forbrug, og hvordan kan den skabe ringe i vandet og påvirke ikke kun stedet men også lokalområdet og regionen?

Mange aspekter af bæredygtigheden starter med brugeren, og derfor er et konstant og vedholdende fokus på den sociale bæredygtighed essentielt.

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Miljømæssig bæredygtighed er formentlig det af de tre bæredygtigheds aspekter, som danner flest associationer hos de fleste, når man omtaler bæredygtigt byggeri og udvikling.

Vi ved at 40 procent af CO2 – udledningen stammer fra byggeriet, og noget af denne udledning kan mindskes ved at reducere energi forbruget. Men miljømæssig bæredygtighed handler om meget mere end energireduktion. Det handler også om at genanvende affald fra byggematerialer, at designe bygninger som er demonterbar, så materialerne kan genanvendes at designe bygninger som udnytter naturens ressourcer bedst muligt og meget mere.Naturens lys, varme regnvand er alle ressourcer som kan indtænkes smart i bygningens udformning og bidrage til at reducere CO2 – udledningen.

Miljømæssig bæredygtighed handler om at spare på el, vand, varme, fossile brændstoffer og meget mere. For at bæredygtighed kan implementeres i et projekt handler det om at tænke sig godt om og træffe de rigtige valg tidligt i processen. Campus Emdrup har med sin kommende udvidelse mulighed for at træffe nogle valg som vil have en meget positiv effekt på miljøet.

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

Mere end 40 procent af CO2-udledningen stammer fra byggeriet. Noget kan mindskes ved at reducere energiforbruget, men bæredygtighed handler ikke kun om energireduktion. Det består også i at genbruge affald som byggematerialer, at designe bygninger så de udnytter naturens egen varme og lys, at udvikle grønne livsmiljøer og meget mere. Utallige faktorer kan bidrage til at reducere bygningers CO2-udledning. Kun fantasien sætter grænser.

Og økonomien. For hvis de bæredygtige bygninger eller byområder bliver for dyre, bliver de ikke til noget. Derfor handler bæredygtighed i lige så høj grad om, at arkitekturen skal være økonomisk bæredygtig. Det gør den ikke dyrere at bygge, men billigere at bruge. For bæredygtig arkitektur mindsker udgifter til både materialer, transport, energiforbrug, vedligehold og meget mere.

Bæredygtig arkitektur handler naturligvis også om at skabe rammerne for et godt liv. Hvis arkitekturen ikke bidrager til et godt privatliv, arbejdsliv eller fritidsliv, bliver den ikke brugt. Og så er den ikke bæredygtig. Social bæredygtighed handler i bund og grund om at skabe velvære. Noget kan gøres med naturligt lys, godt indeklima og grønne miljøer. Andet må designes til det enkelte tilfælde og dets særlige krav.

Kun ved at forene alle tre aspekter – de miljømæssige, de økonomiske og de sociale – kan vi skabe fremtidens bæredygtige arkitektur. Derfor er hovedgrebet i alle vore projekter en samtænkning af disse aspekter. På den måde sikrer vi, at resursebevidsthed bliver kernen i projekternes livscyklus, fra start til slut.