FORSTUDIE TIL
RESSOURCE CITY

Introduktion

For Næstved Kommune har Lendager Strategi udviklet et forstudie, som indeholder en vision om en bydel, der aktivt arbejder for en bedre udnyttelse af ressourcer, en såkaldt ”Ressource City”. Igennem en række interviews og analyser har forstudiet undersøgt holdbarheden i et sådant bydelskoncept i en by som Næstved. Interviews med mulige fremtidige aktører har eksempelvis kortlagt deres behov for og opbakning til et koncept som Ressource City.

Visionen for Ressource City er, at skabe en industriel klynge, som med udgangspunkt i genbrug og upcycling, skal udvikle og producere nyskabende og innovative produkter. Forskellige aktører, der alle arbejder med affald, bliver kernen i Ressource City, og gennem udvikling og vidensdeling vil de sammen skabe fremtidens produkter og bane vejen for den bæredygtige omstilling. Det gamle industriområde Maglemølle skal danne de fysiske rammer for klyngen, som vil bygge på samarbejde mellem virksomheder, borgere, videns- og offentlige institutioner. Visionen er at Ressource City på den måde vil kunne genoplive de gamle fabrikshaller på Maglemølle og aktivere uudnyttet arbejdskraft i Næstved.

TYPE, STED

Forstudie

Danmark, Næstved

KUNDE

Næstved Kommune

PARTNERE

Næstved Kommune

STATUS, ÅR

Afsluttet

2015

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Medarbejdere: Christian Fursund

Kontekst

Globale, nationale og lokale strategier omkring bæredygtighed er med til at ændre på den måde, vi arbejder med – og opfatter affald. Det betyder at i stedet for at se på affald som noget negativt, bør vi se potentialet i affald som en værdifuld ressource. Derfor har udgangspunktet for forstudiet været at undersøge relevante bæredygtige initiativer, som allerede understøtter at udviklingen af nye byområder kan basere sig på bæredygtig byudvikling

Indhold

I forstudiet for Ressource City har Lendager Strategi snakket med mulige fremtidige brugere af Ressource City og undersøgt hvilke muligheder der kunne findes for dem i et Ressource City. Forstudiet har specifikt taget udgangspunkt i: Reiling, Recycle-IT, TECHNOpor, AffaldPlus+ YderZonen og Zerowaste Byg DTU. Vores tilgang til opgaven, har været at analysere de forskellige organisationer ud fra et sammenligneligt grundlag. Således er de fem organisationer alle blevet underlagt analysemodellen PESTEL.

Med en PESTEL analyse, analyseres og udfoldes seks forskellige perspektiver. Således er de forskelligartede organisationer hver især blevet analyseret i forhold til:

• Politiske perspektiver

• Miljømæssige perspektiver

• Økonomiske perspektiver

• Sociale perspektiver

• Teknologiske perspektiver

• Kontekstuelle perspektiver

SOCIAL BÆREDYGTIGHED
De grønne arbejdspladser der skal skabes i Ressource City vil aktivere mange af de allerede tilgængelige menneskelige ressourcer i Næstved. Herudover er sidegevinsterne ved arbejdspladser i virksomheder som tager ansvar for miljøet, at de kan skabe stolte medarbejdere og medarbejdere, som også uden for arbejdstiden tænker over miljø og genbrug i deres dagligdag.

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED
Ressource City er baseret på et verdenssyn, der anskuer affald som en vigtig ressource. Når man handler ud fra den opfattelse, skånes klodens jomfruelige materialer, fordi man i stedet for at brænde affald, genbruger det som råvarer i nyproduktion. I Ressource City vil virksomheder desuden kunne samarbejde med iværksættere omkring restressourcer, som de kan give nyt liv i nye produkter, og med hinanden igennem industrielle symbioser, hvor én virksomheds rest udgør en anden virksomheds råvare.

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED
Bæredygtighed, genbrug og upcycling er kun gangbart hvis det er økonomisk rentabelt. Det vil sige at de produkter der udvikles, skal koste det samme som eller mindre end de eksisterende alternativer. De arbejdspladser der skabes i kommunen på baggrund af upcycle- og genbrugsindustrien, kan bringe ledige i arbejde, og dermed gavne kommunens økonomi, og virksomheder kan med økonomisk gevinst slå sig ned i Ressource City for at samarbejde om ressourcerne i og fra deres produktion, igennem eksempelvis industrielle symbioser.