Nyt køkken designet af genbrug

Lendager Group er kendt for sit fokus på innovative løsninger og bæredygtigt design, som hverken går på kompromis med pris eller kvalitet. Gruppens nye køkkendesign UP giver dig både et minimalistisk designerkøkken og en ren samvittighed.

Reform producerer designkøkkener af højeste kvalitet tegnet af de bedste danske og internationalt anerkendte arkitekter. Seneste køkken i serien, UP, er et minimalistisk køkken i massivt træ designet af Lendager Group – kendt for sit fokus på innovative tilgange til bæredygtigt design, som hverken går på kompromis med pris eller kvalitet. Lendager Group arbejder ud fra de cirkulære principper, hvor affald ikke behandles som et overskudsprodukt, men som en ressource, der kan oparbejdes og opnå nyt liv og endnu højere værdi. UP er et eksempel på dette. Køkkenet er nemlig lavet af træ, der ellers var blevet kasseret. Men i stedet for at ende i en container, udgør træet nu skuffer, låger og bordplader i et smukt køkken.

Træet stammer fra den verdenskendte gulvproducent Dinesen. Gennem samarbejdet Dinesen Offcuts – processed by Lendager Group får sidstnævnte adgang til resttræ, som har været gennem de mest eksklusive behandlinger, man kan forestille sig. Træet oparbejdes og får nyt liv, i en proces der minimerer CO2 udledningen, og Dinesen får samtidig løst en affaldsudfordring.

”UP by Lendager er inspireret af de klassiske snedkerkøkkener. Det er designet af Lendager Group, som også har produceret materialerne af genstande, der ellers var endt som affald.
Træet der består af off cuts, eller affaldstræ, af utrolig høj kvalitet. Lendager Group har det fra den eksklusive træproducent Dinesen, som leverer gulve til gallerier, restauranter og boliger over det meste af verden. Vi oparbejder træet, og giver det et nyt liv, og på den måde bidrager køkkenet til at løse både et affaldsproblem og et klimaproblem”, forklarer Anders Lendager, CEO Lendager Grop.