• UPCYCLE
    SEJLRAMMER

Introduktion

Kulfibersejl er eksklusive og meget dyre, men de har en begrænset anvendelsestid til kapsejlads. Storsejlet kan man kun sejle med til otte stævner, hvilket svarer til en sæson.

Sollys, saltvand og det generelle vindpres som sejlene udsættes for gør at de mister deres spændstighed og dermed deres fart. Derfor er der mange sejl på markedet, som er tilgængelige – disse kategoriseres som teatersejl, da de har mistet deres værdi som skibssejl, men kan stadig anvendes til en række dekorative formål.

SAP Extreme Sailing Team har doneret nogle storsejl, som vi anvender i den pågældende opgave, men der findes en store mængder sejl, som kun bruges til dekorative formål.

TYPE, AREAL, SITE

Inddækning

120m2

Danmark, Ørestad

KUNDE

Solstra Capital Partners

PARTNERE

SAP Extreme Racing Team

Raaschou Inventar Snedkeri

STATUS, ÅR

Monteret

2015

HOLD

Ansvarshavende Partner: Anders Lendager

Projektledere: Brian Kessy, Kaare Karrebæk Thun

Upcycling

Til Copenhagen Towers har Lendager Arkitekter designet og udviklet sejlrammer, som skal bruges til inddækning af en stålkonstruktion.

Vi har ønsket at arbejde med brugte skibssejl, da det er en ressource som vi mener rummer store u-opdagede potentialer. I dette tilfælde som erstatning for glas, hvilket giver en markant CO2 reduktion.

Sejlene bliver skåret op og brugt til inddækninger af elevatortårnene i stedet for glas – smukkere, mere interessante og miljøvenlige.

Design

I den specifikke opgave skulle vi skjule et stort ventilationsanlæg, som er monteret i en vertikal stålkonstruktion. Til opgaven udviklede Lendager Arkitekter en type af inddækningsrammer, hvor vi brugte kasserede kulfiber skibssejl fra SAP Extreme Sailing Team, som ikke længere kunne anvendes til kapsejlads.

Vi har været inspireret af tensile konstruktioner og har været interesseret i at udforske hvordan tekstil kan integreres i byggeri på en bæredygtig og ressourcebevidst måde. Tekstil har den fordel at det er let og kan udspændes over store felter.

Resultatet er et levende patchwork af semi-translucente skibssejl der skærmer for ventilationsanlægget. Ser man godt efter fornemmer man, at sejlene stadig bevæger sig lidt luften fra ventilationsanlægget, som et fjernt ekko fra deres tidlige færd på havet.