BOLIGLIV I BALANCE

Introduktion

Med en ambition om at finde de drivkræfter, som kan forankre en resilient og robust forandringsproces i de udsatte boligområder, har Lendager Arkitekter i samarbejde med Arkitema Architects og Orbicon, over det seneste halve år, arbejdet indgående med de arkitektoniske problemstillinger, der gør sig gældende i udsatte boligområder, som en del af det Realdania-initierede modningsprojekt ”Boligliv i Balance.” De nyskabende løsningsforslag og udviklingsstrategier de har udviklet, er samlet i et digitalt idekatalog.

I dette digitale katalog præsenterer vi vores 5 ideer og 2 scenarier. Vi håber, de kan inspirere til nytænkning og blive afsæt for en øget fælles indsats blandt politikere, kommuner, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser og beboere for at skabe varig positiv udvikling i udsatte boligområder. Idéerne og scenarierne spænder vidt og handler om både rammevilkår på samfundsniveau, udvikling på områdeniveau og livskvalitet for den enkelte beboer. Med Vollsmose og Værebro Park som laboratorium har vi undersøgt det komplekse samspil mellem udsatte boligområders fysiske, sociale og organisatoriske vilkår.

TYPE: Innovationsprojekt
SITE: Danmark, København

KUNDE: Realdania i samarbejde med Odense og Gladsaxe Kommune
PARTNERE: Arkitema, Orbicon

STATUS: Afleveret
ÅR: 2015

HOLD: Ansvarshavende partner: Anders Lendager. Projektleder: Stig Ammitzbøll Jørgensen. Medarbejdere: Signe Munk, Morten Bang

BAGGRUND

Hvad nu hvis man udmatrikulerede de store boligområder og gav plads til nye fællesskaber, boliger og ejerformer? Hvad nu hvis man syede opdelte byområder sammen med nye forbindelser, funktioner og rum til fællesskaber? Hvad nu hvis man kunne låne en græsslåmaskine, hjælp til lektier og en hånd til haven? Hvad nu hvis vi skabte en helt ny skoletypologi, der tog skolen med ud i samfundet og samfundet med ind i skolen? Og hvad nu hvis drift og udvikling af boligområderne blev vejen ind på arbejdsmarkedet for socialt udsatte? Det er essensen i de fem innovative tiltag, der kan være med til, at løfte livskvaliteten i de udsatte boligområder, og bryde områdernes isolation.

SCENARIE 1: VOLLSMOSE

Vores team udfordrede helhedsplanen som det primære forandringsredskab i udsatte boligområder. Med implementering af Udviklingsfeltplus som strategi brydes boligområdets store arealer ned i mindre enheder, og nye ejerskabsformer og fysisk variation vokser frem. Udviklingsfeltplus skal som strategi bidrage til, at Vollsmose ikke tager sig ud som en isoleret enhed, men som en integreret del af Odense Øst.

SCENARIE 2: VÆREBRO PARK

Vores team gav et konkret eksempel på, hvordan man kan bruge et alliancebaseret skolekoncept som strategisk løftestang i udviklingen af Værebro Park. Scenariet kommer med et bud på, hvordan man med afsæt i Skovbrynet Skole kan arbejde med både udvikling og implementering af en alliancebaseret strategi, der søger at bringe skolen ud i samfundet og samfundet ind på skolen.

IDEER

KORRIDOREN

IDEEN

Idéen er at etablere en korridor – et attraktivt by-landskabeligt rum, som fysisk kan forbinde de udsatte boligområder med den omkringliggende by. Korridoren vil herigennem nedbryde boligområdernes isolerede karakter og samtidig fremme byudvikling, skabe investeringslyst og ny bosætning.

FORANDRINGSDRIVER

Korridoren vil forbinde det, der før var adskilt, og dermed gives mennesker i og uden for boligområderne bedre muligheder for at færdes og mødes på tværs af byen. Hermed skabes fundamentet for at blande byens beboere, få liv i byrum og butikker, skabe trygge uderum, booste foreningslivet, blande elevsammensætningen på uddannelsesinstitutionerne samt udvide udbuddet af boligtyper og boligformer etc.

GEVINST FOR BEBOEREN

Korridorens nye cykelstier vil gøre det meget lettere for beboeren at komme til stationen, og børnene vil kunne færdes mere trygt på vejen til fritidsklubben. Men bedst af alt vil cykelstierne få beboerne i naboområderne til at lægge vejen forbi og bruge biblioteket, Abduls grønthandel og det nye kulturværksted. Det vil skabe liv i boligområdet, og i sidste ende vil det medvirke til, at nye butikker skyder op.

EFFEKTMÅLING

Korridoren vil medvirke til, at det udsatte boligområde bliver mere levende i fysisk forstand: At der kommer mere byliv, dynamik og mennesker i bevægelse på tværs af områderne, flere spontane møder, nye bekendtskaber, øget tryghed etc. Effekten vil yderligere kunne måles på, at området bliver mere levedygtigt: At der miljømæssigt, socialt og økonomisk er blevet et mere levende bære- og modstandsdygtigt (resilient) byområde. Her kan effekten eksempelvis måles som øget mangfoldighed af funktioner, rum, mennesker, nye selvdrevne salg af grunde, tiltrækning af mere ressourcestærke beboere, nye boligtyper og ejerformer.

UDVIKLINGSFELTPLUS

IDEEN

Idéen er grundlæggende set at underdele de store boligbebyggelser i mindre udviklingsfelter, der med forskellige fortætningsparametre fastlægger rammer for en ønsket beboersammensætning og fysiske forhold. Hermed igangsættes en dynamisk byudviklingsproces i de stivnede 60´er-strukturer. Udviklingsfelt Plus er således en radikal ny måde at skabe forandring på i de udsatte boligområder.

FORANDRINGSDRIVER

Udviklingsfelt Plus’ forandringskraft er, at den som idé redefinerer de almene boligselskabers forretningsmodel og åbner op for frasalg af uudnyttede arealer til nye kommercielle aktører. Idéen gør udsatte boligområder til dynamiske byudviklingsområder og ændrer de almene boligselskabs rolle fra at være ren driftsherre til også at varetage forretningen som by- og arealudviklingsselskab.

GEVINST FOR BEBOEREN

Udviklingsfelt Plus vil potentielt kunne bibringe nye boligtyper og nye byfunktioner, flere ressourcestærke beboere i området og flere i arbejde, bedre naboskab, øget tryghed, større medindflydelse og større engagement i beboerdemokratiet, bedre hierarki i byrummene, en bedre fysisk ramme om fællesskaber og arkitektur i menneskelig skala.

EFFEKTMÅLING

Udviklingsfelt Plus vil medvirke til, at boligområdet bliver mere levende i fysisk forstand: At der kommer mere byliv i de udsatte boligområder, dynamik og mennesker i områderne, flere spontane møder, nye bekendtskaber, øget tryghed etc. Effekten vil tillige kunne måles på, at området bliver mere levedygtigt: At der miljømæssigt, socialt og økonomisk er blevet et mere levende, bære- og modstandsdygtigt (resilient) byområde. Her kan effekten måles som øget mangfoldighed af funktioner, rum, mennesker, nye selvdrevne salg af grunde, tiltrækning af mere ressourcestærke beboere, nye boligtyper og ejerformer.

CIRKULÆR BYDEL

IDEEN

Idéen er at skabe et boligområde og en bydel hvor menneskelig og fysiske ressourcer udnyttes bedst muligt, og opnår den højest mulige værdi.

FORANDRINGSDRIVER

Udviklingen af en cirkulær bydel skaber merværdi for det, der investeres. Idéen går på at aktivere de uudnyttede tilstedeværende menneskelige og fysiske ressourcer, der derved transformerer områdets identitet indefra-ud.

GEVINST FOR BEBOEREN

De nye initiativer, projekter og virksomheder, der vil etablere sig i området, giver dels beboeren mulighed for at søge job inden for genbrugsvirksomheder, der oparbejder og udvikler materialer fra affald og restprodukter, og vil dels være en oplagt mulighed for at blive ekspert i bæredygtig håndtering af produkter. Beboeren vil opleve, at det vil skabe glæde at være med til at gøre en forskel for miljøet og for lokalområdet.

EFFEKTMÅLING

Effekten kan måles på, at området bliver mere bæredygtigt i holistisk forstand. Initiativerne vil skabe beskæftigelsesmuligheder og arbejdspladser for socialt udsatte grupper, der dermed vil opnå en forhøjet livskvalitet. Det vil spare miljøet for store mængder CO2-udledning og materialespild, og det vil hjælpe kommunen til at opnå sine mål om nedsættelse af CO2-udledning. Endvidere vil det gøre det muligt at få rum i høj kvalitet til samme eller lavere økonomi end benchmark.

ALLIANCESKOLEN

IDEEN

Allianceskolen er en ny skoletypologi, der fysisk flytter undervisningssituationen fra klasselokalet ud i byen/samfundet, og repræsenterer på den måde en radikal overbygning til folkeskolereformens tanke om ´den åbne skole´. Idéen er at supplere skoler i udsatte boligområder med nye aktive udadrettede undervisningsformer, der bruger lokalområdet, byrum, virksomheder og naturen som platform for læring og integration.

FORANDRINGSDRIVER

Allianceskolen er som koncept en markant forandringsdriver i et udsat boligområde, idet den dybdefaglige og tværfaglige læring gennem partnerskaber og alliancer styrker samfundsintegrationen hos både eleverne og deres forældre. Et løft af de fysiske rammer er en manifestation af forandringen og bruges herved som en social og kulturel løftestang.

GEVINST FOR BEBOEREN

I Allianceskolen differentieres undervisningsformen og hermed også alliancerne afhængig af børnenes alder. Børnene udvikler gennem deres skolegang kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde projektbaseret og praksisorienteret. De har netværk og ressourcer til at begå sig og gennemføre et videre uddannelsesforløb, som de er tilmeldt, når de afslutter 9. klasse.

EFFEKTMÅLING

Allianceskolen kan sammensættes af mange forskelligartede initiativer og samarbejder, og derfor kan effekterne være mange. Overordnet sætter Allianceskolen fokus på faglighed, integration og forældreressourcer.

DELEBIBLIOTEKET

IDEEN

Idéen er at give beboerne redskaber til at omsætte deres tid til værdi, og tager udgangspunkt i en grundtanke om, at de ressourcer, man har adgang til, er altafgørende for de ting, man er i stand til at udrette. Med andre ord: hvad er fodboldspilleren uden en fodbold – eller kokken uden et køkken?

FORANDRINGSDRIVER

Delebiblioteket vil stille redskaber til rådighed, der før var utilgængelige. Delebiblioteket vil give udsatte beboergrupper såvel som ressourcestærke beboere i og udenfor boligområdet adgang til en række redskaber og ressourcer, de ikke ejer eller ikke har den nødvendige viden eller økonomiske ressourcer til at kunne anskaffe sig. Således nedbrydes indgangsbarrieren til en bred vifte af redskaber og derigennem udviklingsperspektiver.

GEVINST FOR BEBOEREN

Delebiblioteket kan blive et nyt samlingssted i kvarteret, og et sted, der kan hjælpe folk med at finde deres styrker og interesser, på samme måde som det klassiske bibliotek har gjort og fortsat gør det.

EFFEKTMÅLING

Effekten vil kunne måles iht. aktivering af områdets beboere og gradvis fysisk transformation af boligområdet i takt med, at der udvikles projekter i tilknytning til Delebiblioteket. Ligeledes kan effekten dels måles ift. den enkelte beboer, der værdisætter sin tid igennem opkvalificering og udvikling, dels ift. antallet af nye fællesskaber i området samt interessebaserede møder på tværs af generationer og kulturer.