FREMTIDENS FORSTAD - BYMIDTE

Introduktion

Årslev har levet et stille forstadsliv i mange år med et relativt upåagtet boligliv og et beskedent handels- og erhvervsliv. Men rundt omkring har det spiret. Foreninger, løse og faste fællesskaber er vokset frem og har skabt liv og livskvalitet mellem byens borgere. Med lukningen af Polymeren og den efterfølgende aktivering af de gamle industribygninger, har Årslev fået et nyt epicenter for kultur, kreativitet, iværksætteri og ungdomskultur. En ny kulturbaseret vækstmotor for transformationen af hele den centrale bydel, et fysisk og mentalt fyrtårn for byen – og en vejviser for udviklingen af bymidten. Polymeren er fortællingen om, hvordan liv og fællesskab faktisk opstår. Ikke som en nøje planlagt proces og et struktureret system, men som en organisk vækst baseret på ildsjæle, initiativer, projekter opstået i en modig kommune, der har givet lov og plads. Det er den fortælling, der skal inspirere udviklingen af årslev bymidte.

TYPE: Udviklingsplan, konkurrence

AREAL: 20 ha

SITE: Danmark, Årslev

KUNDE: Faaborg-Midtfyn Kommune

PARTNERE: MASU Planning, Everyday Studio

STATUS: Afsluttet

ÅR: 2018

ANSVARSHAVENDE PARTNER: Anders Lendager

PROJEKTLEDER: Stig Ammitzbøll Jørgensen

MEDARBEJDERE: Janne Fjeldtvedt, Daniel Veenboer, Nicholas Ransome, Majken Lynge Gribskjold, Agata Marzec

Maps were disabled by the visitor on this site.

TEMAER

POLYMEREN, ET FYRTÅRN FOR EN NY FORSTADSMODEL

Polymeren har skabt et hus, der emmer af liv og tiltrækker en bred brugergruppe. Et hus og en måde at organisere sig på, der viser veje til nye brudflader mellem kunst, madkultur, startup-virksomheder, streetsport og læring. Et fremtidens kulturhus, der viser nye spændende koblinger mellem borger, kommune og det private erhvervsliv – nye brudflader mellem det styrede og det selvgroede. Polymeren er på den måde et forbilledligt hus, der som hjertet og fyrtårnet i den nye bydel vil inspirere fremtidige aktører og den kommende byudvikling til at tænke nyt. I arbejdet med bymidten har vi fundet stor inspiration i Polymerens måde at skabe værdi for byen på, og vi har afsøgt måder at skabe de samme urbane overlap i den større bymæssige skala.

FRA CENTRALISERET TIL DECENTRALISERET PLANLÆGNING

Den traditionelle, centraliserede og funktionsplanlagte forstad adskiller boligområder og offentlig service, arbejde, kultur og handel, hvilket har en række utilsigtede følgevirkninger på byens sammenhængskraft. Nøglen til at fikse de ødelagte mønstre i byudviklingen ikke ligger i de store planer eller gigantiske projekter. Nøglen, siger erfaringerne, ligger snarere i menneskers initiativ og energi. Byudvikling er nærmere en netværksstrategi, hvor opgaven og udfordringen i allerhøjeste grad er at skabe forbindelser, tro og incitamenter til at tage ejerskab. Fremfor at tæmme, indsnævre og begrænse flertydighed og mangfoldighed, søger vi i arbejdet med ”bymidten” at dyrke det varierede. Det handler så at sige om organiseret kompleksitet og at overlappe det kommercielle, det kommunale og civilsamfundskæfterne.

KLYNGER, SYNERGI OG BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE

Vi har set på måden industriklynger, butiksklynger og sundhedsklynger organiseres på, og hvilke umiddelbare gevinster der er for de enkelte funktioner i at være i klyngen. Forstår man en klynge lidt bredere, er en klynge det felt, hvor udvikling, innovation og vækst skabes. I det felt hersker der kaos, relationer eksisterer på tværs af brancher, industrier og teknologier. De er ikke sektor- og funktionsopdelte verdner, men snare kollisioner mellem fagligheder, bundet sammen af en særlig kernefortælling eller kultur. Vi tror på, at Årslevs centrale klynge skal skabes med skæve makkerskaber. I projektet peger vi på, at en organisering af funktioner og interessefællesskaber i klynger på tværs af byrum kan skabe en lang række ressourcemæssige og forretningsmæssige fordele ved at funktionerne ligger tæt sammen.

CIVILSAMFUNDET

Tidligere tiders klare sektoropdeling og top-down planlægning begynder at åbne sig for nye former for samarbejde. Nye partnerskaber, samskabelse og medejerskab er nøgleord nu. Offentlige og private aktører indgår nye alliancer, og civilsamfundet begynder at røre på sig på en ny, proaktiv måde. Handel, kultur, oplevelser og byudvikling bindes sammen på ny, og skarpe grænser blødes op til fordel for en mere organisk og holistisk tilgang. Denne form for systeminnovation byder på nye muligheder, som det gælder udfolde – ikke mindst i fremtidens forstad. Vi er overbeviste om, at en ny opmærksomhed på de lokale ressourcer, relationer og netværk er vejen frem til at skabe stærke, attraktive og modstandsdygtige byer og nærmiljøer. Den bedste strategi ligger ikke længere i en stor, forkromet plan, men i evnen til at samarbejde, tænke stedsspecifikt og udnytte eksisterende potentialer, initiativer og energi.

BÆREDYGTIGHED

Med urbaniseringen og stigende velstand skabes pres på jordens naturlige ressourcer. Efterspørgslen stiger, og de tilgængelige ressourcer bliver færre. Vi må og skal finde løsninger som kan opretholde vækst, nedsætte CO2-udledning og genoprette de menneskeskabte klimaforandringer. Det betyder, at vi skal tænke innovativt og skabe nye måder at forvalte byens ressourcer på. Et af de første skridt mod bekæmpelse af klimaforandringerne er udnyttelsen af alle de ressourcer, vi i forvejen har. Ved at tænke ressourcer ind i et cirkulært kredsløb, hvor design tilpasses, så ressourcerne ikke går tabt eller mister værdi, kan vi spare på vores tilgængelige ressourcer. Bæredygtighed er dog mere end tekniske og miljømæssige løsninger. Bæredygtighed er i Årslev lige så meget at give borgerne mulighed for at udleve den personlige drøm ud om en mere bæredygtig livsførelse.

KONCEPT

DE 100 FÆLLESSKABERS FORSTAD…

… er hundrede små steder, landsbyer og fællesskaber med hver deres identitet, historie, programmer og udformning.

… er en mangfoldig klynge af små fællesskaber, der organisk er vokset op, drevet af ildsjæle, interesser, værdier, ressourcer og attraktioner.

… er en radikal nytænkning af forstaden, hvor vi dyrker nærheden, friheden og fællesskabet. Vi skaber plads til ildsjæle og iværksættere, rum og jord til kreativitet, initiativ og “skæve makkerskaber”.

… er et modsvar til den funktionsopdelte by, der peger på, at mødet mellem funktioner og mennesker, der traditionelt lever adskilt i byen, skaber byliv, energi og udvikling, når de forenes.

… er en konkret løsning på de store samfundsmæssige udfordringer inden for urbanisering, ressourceforbrug, centralisering og bureaukrati. I Bymidten trives en mangfoldighed af små interessefællesskaber på hver deres præmisser.

… er et svar på et centralt problem i byudviklingen i de små bysamfund: misforholdet mellem byggepriser og boligpriser. Vi tilbyder en hel anden ejendomslogik, ikke på developer-præmisser, men på fællesskabets.

… er en videreudvikling og udfoldning af Polymerens succes: fortællingen om, hvordan liv og fællesskab opstår i virkeligheden, som en organisk vækst baseret på ildsjæle, initiativer og projekter opstået i en modig kommune, der har givet lov og plads.

Med et nyt stærkt byrum samler vores forslag de to eksisterende landsbystrukturer og skaber en ny kobling til den kommende nye bydel syd for bymidten. Området omkring skolen og hallen, der i dag fremstår som den uforløste bagside for de to knopskudte landsbyer, vendes om og bagside gøres til forside. Det nye byrum bliver på den måde det både fysiske og mentale knudepunkt i udviklingen af Årslevs centrale klyngedannelse. En katalysator og et stort interesse- og kulturfællesskab for aktivitet, kreativitet og læring. Vi kalder den Ressourcegaden.

Bymidten forbindes og udvikles i samspil med en række andre lokale klynger med hver deres særlige kulturfællesskaber, baseret på ildsjæle, initiativer og projekter. Bymidten betragtes således ikke som byens altoverskyggende centrum, hvor man traditionelt centraliserer kommunal service og kommercielle formål. Vi udvikler snare ”bymidten” med den optik, at den udgør en central klynge i et udbygget netværk af flere stærke knudepunkter forankret i eksisterende funktioner og borgergrupper. Projektet styrker derfor fysiske forbindelser mellem klyngerne.

I bymidten planlægges så fælles byfunktioner som multihal, skole mm. placeres ud til ressourcegaden. Bygningernes facader åbnes, og deres programmer og aktiviteter gives mulighed for at kunne foldes ud i byrummet. Byrummet designes så der skabes synergi og overlab mellem forskellige brugergrupper og funktionerne.

Projektet anviser hvorledes der omkring skolen, hallerne og Polymeren kan gros lokale boligfællesskaber med afsæt i de givne funktioner. Projektet viser hvordan Polymeren og hallerne kan fungere som katalysator for udviklingen af særlige bolig- og fællesskabskulturer.

Boligprojekter der symbiotisk kobler sig på funktionerne og skaber unike boligkvaliteter med afsæt i sport og kreativitet. En måde at bygge boliger der skaber nye fysiske og organisatoriske brudflader mellem offentlige service, kultur, arbejdspladser og et aktivt boligliv.

Bymidten

Byhaverne beliggende i Aarslev bymidte er drømmen om at bo bæredygtigt og centralt i Årslev. Byhaverne er de små fællesskabers bebyggelse tæt på skolen, hallerne, stationen og Polymerens kreative miljø. En bebyggelse, der vokser ud af et helt lokalt kulturfællesskab forankret i et aktivt, sundt liv omgivet af sportsfaciliter inde og ude. Byhaverne er tætte klynger af rækkehuse, med små forhaver og en lille fælles grøn gård. Boligerne fremstår som selvstændige huse stillet ved siden af hinanden. En bebyggelse med en menneskelig skala og en mulighed for at kunne vælge netop den facade og den hoveddør, man drømmer om.

KATALOG

Samlet set udgør de et katalog af områdespecifikke byggeklodser i kombination med åbne flader som parkering og boldbaner.

BOENHEDER

Byhaverne dannes som små boenheder konfigureret i klynger. En klynge i facadelængder som hallerne, men en skala og en variation som parcelhuskvarteret. Tre byggeklodser til at skabe et unikt kvarter med.

KLYNGER

Klyngerne forskydes i forhold til hinanden og hallerne. Herved dannes små tætte byrum og en ny unik boligtypologi i Årslev. En bebyggelse, der kan gro et kulturfællesskab omkring sport, sund livsstil og bæredygtighed.

Klimatilpasning

Landskabet, der omslutter nye og eksisterende bebyggelser omkring ressourcegaden, etableres med en varieret beplantning af fortrinsvis hjemhørende arter og et varieret terræn, der rumligt understøtter byrum i forskellig skala og samtidig varetager afledningen af regnvand fra tage og terræn. Mindre regnbede og lavninger modtager og forsinker regnvand fra tage og befæstede overflader. Forbundne serier af bede og lavninger forsinker og nedsiver således vandet på sin vej. Ved særligt kraftige regnskyl, over tiårs hændelser, inddrages også f.eks. Ressourcegadens centrale bypark, der som en let skålformet lavning kan fungere som vandreservoir.
Regnvand tilbageholdes lokalt i boligklynger, så dette kan gøres til en ressource for beboerne, og kloak og Vindinge Å ikke belastes unødigt. Regnvand tilbageholdes med grønne tage eller opsamles fra til haver, bilvask mm. Belægninger afvandes til regnbede i boligklyngerne eller i fællesarealer ved større regnhændelser. I forbindelse med skybrud vil regnvand fra boligklyngerne kunne ledes til Ressourcegaden, der kan tilbageholde store regnmængder og over nogle døgn langsomt udlede dette til Vindinge Å.

PORTALEN

På kanten mellem by og land, og midt mellem de to nye udviklingsområder etableres Portalen som en formidling af hele områdets transformation. Her opleves den dragende natur som vådeng omkring Vindinge Å, vandets tilstedeværelse og foranderlighed og landskabets store vidder. Her møder det fortættede byrumsforløb fra Ressourcegaden Polymerpladsen med skolens og foreningers liv. Portalen kan beskrives som det centrale knudepunkt, hvorfra byens samlede udvikling udspringer. Her skabes rammer for ophold og møde med veldefinerede geometriske byrumselementer, der kontrastfyldt, men ydmygt placeres i den organiske landskabsstruktur. Her opføres et udsigtstårn som samarbejdsprojekt mellem foreninger, borgere, kommercielle og ikke-kommercielle byudviklingsaktører, hvorfra områdets potentialer og udviklingsforløb kan iagttages. Her kan interesserede byggefællesskaber sammen udvikle deres drøm om en bebyggelse i de nye landbebyggelser, mægleren kan fremvise områdets planer i det store perspektiv og den helt lille skala. Her kan både byfortætningen omkring Polymeren anskues og de nye udviklingsområder syd for Vindinge Å.