Projektet er udviklet med fokus på at skabe en bæredygtig landskabsplan, der performer godt på både sociale, miljømæssig og økonomiske parametre. Nedenfor er oplistet nogle af de tiltag vi har indarbejder i planen, der har en positiv indvirkning på miljøet. Endvidere er der anført nogle supplerende og mere nyskabende tiltag vi mener kan være med til løfte projektets bæredygtighedsprofil yderligere.
Social bæredygtighed: Projektet anviser en blandet sammensætning af boliger, der appellerer til mange målgrupper og dermed kan understøtte den mangfoldige by. Organiseringen af bebyggelsen og de varierede by- og haverum animerer til ophold og møder mellem beboerne på forskellige niveauer.
Regnvand: Regnvandet behandles som en ressource for beboerne og ledes fra tage og belægninger til lavninger i fællesarealer, hvor særlige biotoper kan etableres. Tagvand vil enkelt kunne opsamles ved terrasser til brug i de private haver. Skybrudsikringen beskytter boligerne mod oversvømmelser. Der er søgt anvendt så få belagte arealer som muligt, og de få der er, etableres som permeable belægninger. Al overskudsjord fra byggeri og anlæg anvendes på grunden til bakker mm.
Biodiversitet: Med planen er der lagt op til at anvende en bred pallette af hjemmehørende planter, der kan bidrage til en høj biodiversitet, insekter og fugle. Endvidere muliggør planen etableringen af dyrkningshaver og produktion af grønsager, der motiverer til sund livsstil og lokal produktion af fødevarer. Grønne vægge og tage på skurene bidrager med yderlig ca.1400 m2 grøn flade.
Materialer: Det tilstræbes at bruge så få miljø- og klimabelastende materialer som muligt og at de materialer der anvendes er langtidsholdbare og kan genanvendes. Specifikt ser vi et særligt potentiale i at bruge genanvendte eller upcyclede anlægsmaterialer.
Spæncoms nedrivningsklare hal – udgør en kæmpe ressource for bebyggelsen og for Nærheden som hele. Nedrivningen af grundens betonhal skaber flere hundrede ton betonaffald, der relativt uproblematisk kan nedknuses og genanvendes til, at støbe nye betonbelægninger, kanter, vandrender og fundamenter mm. Det vurderes, at mængden af beton i hallen udgør støbemateriale til alle fortovs- og stibelægninger i den vestlige del af Nærheden. Et mobilt betonstøberi vil kunne omdanne grundens affald til en reel ressource.
SOCIAL SAMMENHÆNG
KVARTERET
BYGNINGSTYPOLOGIER
BEBYGGELSE DER INVITERER IND
KONCEPT OG STRUKTUR
HAVER OG BYRUMSHIERARKI
GRØNNE FÆLLESAREALER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Bebyggelsen organiseres så den fremstår varieret når man bevæger sig rundt om eller gennem den. De to bebyggelsestypologier blandes og bygningerne forsættes ift hinanden, så man oplever mange forskellige rum og fremspring i bebyggelsen. Bebyggelsen placeres på kanten af storparcellen, så gaden opleves bymæssig og varieret. Parkering placeres i mindre lommer ”skubbet” ind på grunden, så biler ikke bliver dominerende i bydelen. Bebyggelsens inderside fremstår beskyttet og rumlig afgrænset og med rum til fællesskaber.
Bebyggelsen etableres med et netværk at smalle gangforbindelser mellem parkering, bolig og fællesarealer. Samtidig etableres to bredere stiforbindelser der inviterer besøgende ind og leder dem igennem bebyggelsen, f.eks. mellem ”solrækkerne” og loopet.
Rækkehusene er i to etager og etableres med overdækket parkering i umiddelbart forbindelse til boligen. Alle husene placeres mod gaden og rummer en lille forhave med indkørsel og opholdsmulighed. Mod den centrale del af bebyggelsen anlægges rækkehusenes haver, med direkte adgang til fællesarealer.
Etageejendommene er i 3 etager og rummer 4 lejligheder pr. niveau. Ejendommene placeres så der skabes variation i bebyggelsen og mulighed for at bo med forskellige kvaliteter på grunden. Nogle lejligheder er således orienteret mod loopet, mens andre enten har udsigt til grønne nærarealer, en lille plads eller mod vejen. Parkering sker på mindre p-arealer i umiddelbart nærhed til boligen.
Bebyggelsen danner sammen med begrøn-nede skurer til depoter og cykler, en rumlig afgrænsning mod vejen. Herved sikres der beskyttet og grønne fællesarealer i strukturens midte, fri for trafik og støj fra gaden. Fællesarealerne udformes med et naturligt og uformelt landskabsudtryk og der er i områderne mu-lighed for at etablere grill-pladser, legeplads, nyttehaver etc. der samlet understøtter ude-aktivitet og nabofællesskab.
Alt i alt en bebyggelse der vil være med til at gøre NærHeden til ”fremtidens bæredygtige forstad, hvor det nemme liv, fællesskaber og trivsel skaber livskvalitet for bydelens beboere”.
KLYNGEN
RUMLIGT HIERARKI
Fælleshaver
Punkthus kantzoner
Kædehus private haver
HVERDAGSBEVÆGELSER
Tilgængelighed for alle brugere
Fleksibilitet i bylandskabet
Punkter for uformelle hverdagsmøder
HVERDAGSMØDER
Multifunktionelle mødesteder
Begrænset størrelse på offentlige arealer for støjreduktion
Byinventar af høj kvalitet gavner hverdagslivet
NABOSKABET
ORGANISERING
Naboskabet organiseres omkring de store grønne fællesarealer
LIVSKVALITET
Ved at orientere boligerne mod fælleshaven, forøges beboernes livskvalitet
OFFENTLIGT GRØNT
Fælleshavens multifunktionalitet
Lyderegulering gennem beplantning
Interaktion mellem beboerne i klyngen
BOLIGEN
PUNKTHUS KANTZONER
Balance mellem privatliv og interaktion med naboer
KÆDEHUSE KANTZONE
Bymæssig identitet
Nem interaktion
Struktureret kant, personlig kantzone
KÆDEHUSE NATURLIG KANT
Personlige haver
Mulighed for dyrkning
Privatliv mellem haverne
Udendørs livskvalitet