GREEN GARDEN

Introduktion

Lendager Group har for 2E Bolig udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for et boligprojekt i udviklingsområdet Nærheden i Høje-Taastrup. Når Nærheden er fuldt udbygget, vil der være cirka 3000 boliger i den nye bydel. Boligerne bliver en blanding af rækkehuse, byhuse og lejligheder i blandede ejerformer – eksempelvis ejerboliger, private udlejningsboliger og almennyttige boliger. Visionen for området er at skabe en bæredygtig bydel, som blander forstadens grønne kvaliteter og private haver med byens tæthed og fællesfunktioner.

TYPE: Bæredygtigt landskabsdesign
AREAL: 2ha
SITE: Danmark, Høje-Taastrup

KUNDE: 2E Bolig
PARTNERE:

STATUS: Under udvikling
ÅR: 2017

HOLD: Ansvarshavende partner: Anders Lendager. Projektleder: Stig Ammitzbøll Jørgensen. Medarbejdere: Aleksandar Tkalec, Daniel Veenboer

BÆREDYGTIGT LANDSKAB

Projektet er udviklet med fokus på at skabe en bæredygtig landskabsplan, der performer godt på både sociale, miljømæssig og økonomiske parametre. Nedenfor er oplistet nogle af de tiltag vi har indarbejder i planen, der har en positiv indvirkning på miljøet. Endvidere er der anført nogle supplerende og mere nyskabende tiltag vi mener kan være med til løfte projektets bæredygtighedsprofil yderligere.

Social bæredygtighed: Projektet anviser en blandet sammensætning af boliger, der appellerer til mange målgrupper og dermed kan understøtte den mangfoldige by. Organiseringen af bebyggelsen og de varierede by- og haverum animerer til ophold og møder mellem beboerne på forskellige niveauer.

Regnvand: Regnvandet behandles som en ressource for beboerne og ledes fra tage og belægninger til lavninger i fællesarealer, hvor særlige biotoper kan etableres. Tagvand vil enkelt kunne opsamles ved terrasser til brug i de private haver. Skybrudsikringen beskytter boligerne mod oversvømmelser. Der er søgt anvendt så få belagte arealer som muligt, og de få der er, etableres som permeable belægninger. Al overskudsjord fra byggeri og anlæg anvendes på grunden til bakker mm.

Biodiversitet: Med planen er der lagt op til at anvende en bred pallette af hjemmehørende planter, der kan bidrage til en høj biodiversitet, insekter og fugle. Endvidere muliggør planen etableringen af dyrkningshaver og produktion af grønsager, der motiverer til sund livsstil og lokal produktion af fødevarer. Grønne vægge og tage på skurene bidrager med yderlig ca.1400 m2 grøn flade.

Materialer: Det tilstræbes at bruge så få miljø- og klimabelastende materialer som muligt og at de materialer der anvendes er langtidsholdbare og kan genanvendes. Specifikt ser vi et særligt potentiale i at bruge genanvendte eller upcyclede anlægsmaterialer.

Spæncoms nedrivningsklare hal – udgør en kæmpe ressource for bebyggelsen og for Nærheden som hele. Nedrivningen af grundens betonhal skaber flere hundrede ton betonaffald, der relativt uproblematisk kan nedknuses og genanvendes til, at støbe nye betonbelægninger, kanter, vandrender og fundamenter mm. Det vurderes, at mængden af beton i hallen udgør støbemateriale til alle fortovs- og stibelægninger i den vestlige del af Nærheden. Et mobilt betonstøberi vil kunne omdanne grundens affald til en reel ressource.

ARENAEN

En fælleshave kan eksempelvis udformes som en større lavning med skrånende sider. Vilde græsser og frugttræer danner rammen om boldspil, hundetræning etc.

BAKKERNE

En anden fælleshave kan eksempelvis være udformet som et samlet bakkelandskab med lavninger til regnvand. Bakkerne tilsås med enggræsser, løgplanter og rustikke hjemmehørende stauder. Et aktivitetslandskab eller en legeplads kunne integreres.

NYTTEHAVERNE

En tredje fælleshave kunne udformes som små nyttehaver med lange rækker grønsager og frugtbuske. Små lunde af frugttræer skaber rum og variation med årstiderne.

LABYRINTEN

En sidste fælleshave kunne udformes mere labyrintisk med tætte lave buskbeplantninger. Her vil der kunne etableres grillpladser, opholdszoner i de tætte haverum mm.

SOCIAL SAMMENHÆNG

KVARTERET

BYGNINGSTYPOLOGIER

BEBYGGELSE DER INVITERER IND

KONCEPT OG STRUKTUR

HAVER OG BYRUMSHIERARKI

GRØNNE FÆLLESAREALER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND

Bebyggelsen organiseres så den fremstår varieret når man bevæger sig rundt om eller gennem den. De to bebyggelsestypologier blandes og bygningerne forsættes ift hinanden, så man oplever mange forskellige rum og fremspring i bebyggelsen. Bebyggelsen placeres på kanten af storparcellen, så gaden opleves bymæssig og varieret. Parkering placeres i mindre lommer ”skubbet” ind på grunden, så biler ikke bliver dominerende i bydelen. Bebyggelsens inderside fremstår beskyttet og rumlig afgrænset og med rum til fællesskaber.

Bebyggelsen etableres med et netværk at smalle gangforbindelser mellem parkering, bolig og fællesarealer. Samtidig etableres to bredere stiforbindelser der inviterer besøgende ind og leder dem igennem bebyggelsen, f.eks. mellem ”solrækkerne” og loopet.

Rækkehusene er i to etager og etableres med overdækket parkering i umiddelbart forbindelse til boligen. Alle husene placeres mod gaden og rummer en lille forhave med indkørsel og opholdsmulighed. Mod den centrale del af bebyggelsen anlægges rækkehusenes haver, med direkte adgang til fællesarealer.

Etageejendommene er i 3 etager og rummer 4 lejligheder pr. niveau. Ejendommene placeres så der skabes variation i bebyggelsen og mulighed for at bo med forskellige kvaliteter på grunden. Nogle lejligheder er således orienteret mod loopet, mens andre enten har udsigt til grønne nærarealer, en lille plads eller mod vejen. Parkering sker på mindre p-arealer i umiddelbart nærhed til boligen.

Bebyggelsen danner sammen med begrøn-nede skurer til depoter og cykler, en rumlig afgrænsning mod vejen. Herved sikres der beskyttet og grønne fællesarealer i strukturens midte, fri for trafik og støj fra gaden. Fællesarealerne udformes med et naturligt og uformelt landskabsudtryk og der er i områderne mu-lighed for at etablere grill-pladser, legeplads, nyttehaver etc. der samlet understøtter ude-aktivitet og nabofællesskab.

Alt i alt en bebyggelse der vil være med til at gøre NærHeden til ”fremtidens bæredygtige forstad, hvor det nemme liv, fællesskaber og trivsel skaber livskvalitet for bydelens beboere”.

KLYNGEN

RUMLIGT HIERARKI

Fælleshaver
Punkthus kantzoner
Kædehus private haver

HVERDAGSBEVÆGELSER

Tilgængelighed for alle brugere
Fleksibilitet i bylandskabet
Punkter for uformelle hverdagsmøder

HVERDAGSMØDER

Multifunktionelle mødesteder
Begrænset størrelse på offentlige arealer for støjreduktion
Byinventar af høj kvalitet gavner hverdagslivet

NABOSKABET

ORGANISERING

Naboskabet organiseres omkring de store grønne fællesarealer

LIVSKVALITET

Ved at orientere boligerne mod fælleshaven, forøges beboernes livskvalitet

OFFENTLIGT GRØNT

Fælleshavens multifunktionalitet
Lyderegulering gennem beplantning
Interaktion mellem beboerne i klyngen

BOLIGEN

PUNKTHUS KANTZONER

Balance mellem privatliv og interaktion med naboer

KÆDEHUSE KANTZONE

Bymæssig identitet
Nem interaktion
Struktureret kant, personlig kantzone

KÆDEHUSE NATURLIG KANT

Personlige haver
Mulighed for dyrkning
Privatliv mellem haverne
Udendørs livskvalitet

NATURTJENESTER

KVARTERET

Ved at bruge hjemmehørende arter skaber man et naturligt habitat, der sømløst integrerer med og forbinder til omgivelserne

Ved at forbedre den urbane natur i området, kan det hjælpe Nærheden til at forme og skærpe sin bymæssige identitet samt forbedre livskvaliteten for indbyggerne

Minimal forstyrrelse af det naturlige landskab forhøjer antallet af planter og dyr over tid inden for kvarteret

Effektiv kommunikation skaber kendskab til og viden omkring vigtigheden af urban økologi og vil stimulere beboerne til at ændre adfærd og holdning over tid

KLYNGEN

Naturlige forbindelser mellem grønne områder skaber spredningskorridorer, hvilket modvirker fragmentering af naturlige habitater

Ved at inkludere vandhuller i planlægningen af landskabet, forøges områdets biofaktor markant

Ved at bruge træer, buske og engblomster skabes et foranderligt mikroklima, der reflekterer og understreger sæsonernes forskelle

Ressourceeffektiv jordbalance sørger for, at udgravet jord benyttes igen på stedet

NABOSKABET

Ved at satse på fritvoksende græs og stauder i stedet for tætklippet græs, fordobler man ganske enkelt områdets biofaktor

Ved at skabe nicher til både beboere og dyreliv, sørger man for en fair fordeling af pladsressourcerne. Dette understøttes ved hjælp af fuglekasser, insekthoteller og naturlegepladser.

Ved at tillade naturen at præge de forskellige områder og vokse organisk frem, skaber det unikke situationer og elementer i landskabet og reducerer udgifter til vedligehold og drift

Ved at foretage kloge plantevalg, kan man sørge for mange forskellige funktioner og stemninger inden for samme område (skyggetræer, duftende planter, spiselige buske etc.)

BOLIGEN

Levende hegn med lavt driftsbehov reducerer energibehovet og skaber mere naturlige grænser mellem offentlige og private arealer

Åbne arealer kan gøres personlige af beboerne, hvilket også kan bidrage til en øget artsmangfoldighed gennem et bredt plantevalg

Grønne elementer inkorporeres i gadeforløbenes kantzoner, hvilket forlænger lanskabet helt ud til byggefelternes hjørner

Ved at gøre plads til facadebevoksning i de private haver, kan man forøge biodiversiteten markant inden for et meget begrænset arealudlæg