KULKRANSPORET

Introduktion

Lendager Group vandt den prestigefyldte konkurrence om Kulkransporet i Aarhus Sydhavn sammen med TRANSFORM, DISSING+WEITLING, Vega Landskab og Søren Jensen Ingeniører. Kulkransporet er Sydhavnen og Aarhus’ nye identitetsbærende byrumsstruktur af forbindelser, pladser og koblinger. Sammen med vores team udforskede vi, hvordan byrummene forbinder og samler både by og Sydhavn, startups og store erhverv, socialt udsatte, iværksættere og forretningsfolk.

Kulkranensporet – broen og landskabet omkring den – skal være det levende og strukturbærende byrum for Danmarks mest attraktive erhvervs- og innovationsklynge. Et område, der tiltrækker og fastholder virksomheder fra et bredt spek-trum, især dem der har gavn af og aktivt søger at være en integreret del af et mangfoldigt og bæredygtigt bymiljø, der giver plads til alle – fra den aarhusianske børnefamilie til den studerende, til den socialt udsatte og til forretningsmanden.

Her kan alle opleve magien ved at kunne færdes højt i byen, mellem kronerne fra de eksisterende træer, og være del af fællesskabet i byrummet hvor stedets industrihistorie møder sporene fra den selvgroede bynatur. Her er respekt for fortiden, omsorg for det selvgroede og uplanlagte og netop derfor plads til at tænke nyt.

PRESSE:

Læs Jyllands-Postens artikel “Aarhus får høj sti med vinterhaver og rutsjebaner” om Kulkransporet.

TYPE: Udviklingsplan

AREAL: 30.000 m²

SITE: Danmark, Aarhus

KUNDE: Aarhus Kommune

PARTNERE: TRANSFORM, DISSING + WEITLING, Vega Landskab, Søren Jensen Ingeniører

STATUS: Under udvikling

ÅR: 2017 –

ANSVARSHAVENDE PARTNER: Anders Lendager

PROJEKTLEDER: Stig Ammitzbøll Jørgensen

MEDARBEJDERE: Nicholas Ransome, Sophie Daugaard Andersen, Daniel Veenboer, Agata Marzec

BAGGRUND

Aarhus Kommune har formuleret stærke visioner om at være en by, der skaber 2000 nye jobs årligt, udvikler iværksættermiljøer, kultiverer innovative erhvervsklynger og tilbyder de mest attraktive rammer for at virksomheder vælger at slå sig ned netop her.

Alle de rette forudsætninger er til stede i området ved Kulkransporet for at skabe et erhvervsområde, der svarer på udfordringerne. Men det kræver et stærkt fokus på bymiljøet. Attraktive bymiljøer stimulerer samarbejdsrelationer, tiltræk-ker medarbejdere, bidrager til branding, styrker kunderelati-oner, bidrager positivt til driftsøkonomien og giver adgang til et udvidet netværk.

Ved at se Kulkransporet som en åben platform, der både imødekommer områdets eksisterende brugere (bla.a socialt udsatte), og tilbyder de erhvervsdrivende – startups såvel som forretningsfolk – en hel række faciliteter, der understøtter deres arbejde, bliver det omkringliggende byrum samtidig til det naturlige mødested for alle områdets aktører.

Især nyere virksomheder vil drage stor nytte af de funktioner, der knytter sig til broen og byrummene. Frokosten for den nyopstartede virksomhed klares i det social-økonomiske spisehus, hvor lokalt dyrkede råvarer, fra P-husets tag, spiller en vigtig rolle – og værkstedsfaciliteter, prototypelabs og delefaciliteter skaber fantastiske muligheder for startups, mens de hængende mødelokaler i byrumskoblingerne og under broen skaber de bedste rammer for gode forretningsmøder og interaktion med kunder for alle områdets brugere.

Kulkransporet bliver på den måde til et fælles projekt hvor alle bidrager. Større virksomheder bidrager med økonomisk vækst og midler til udvikling af området, men lige så vigtigt og meningsfuldt er det at de socialt udsatte som efterspørger arbejde og gerne vil bidrage, nu er med til at drive og udvikle Kulkranens byhaver og de helt særlige områder med post-industriel by-natur.

NYE FORBINDELSER

Vi integrerer området i byen, fysisk såvel som mentalt. Med sine 166 m bliver Kulkranbroen et vigtigt link i den forbindelse mellem by og havn, der i dag løber på kanten af ådalen og baneterrænnet, og som i Kulkranssporet krydser den rekreative rute fra nord til syd.

Kulkransporet (og dermed sydhavnen) knyttes til byen med en spektakulær broforbindelse over Spanien. Dette gøres med en serie markante koblingspunkter, hvor Kulkranbroen bindes sammen med terrænniveau, og som gennem deres funktioner og udformning genererer byliv omkring sig. Koblingerne kan forstås som bylivsmæssige akupunkturstik, som farver deres kontekst.

Koblingspunkterne mellem bro og flade placeres strategisk i krydsene hvor broen rammer den rekreative forbindelse eller en af områdets mange oplagte ’smutveje’. Koblingerne behandles som byrum og baseres på funktioner og livsformer som er relevant for det liv der findes i sydhavnen i dag, men er samtidig skitseret, så de i ligeså høj grad har væsentlige funktioner for de aktører, der flytter til området, og attraktionsværdi for besøgende, der får lyst til at gå på opdagelse. Koblingerne ligger i tilknytning til nye pladsdannelser i området, og skaber med deres integrerede trappe- og elevator-forbindelser bevægelse og byliv i området fra første færd.

URBANE STRATEGIER

KOBL BYEN SAMMEN

Kulkransporet forbinder by og bydel, og skaber en social korridor – et byrum i to lag, der åbner og forbinder byen samt inviterer en bred brugergruppe ind. Byen og bydelen kobles ikke blot fysisk sammen men også socialt.

KOBL FORBINDELSER MED BYRUM

Kulkransporet får rolle som en sammenbindende rygrad. Ved hver skæringspunkt med en forbindelse på terræn, skabes en kobling. Hver kobling fungerer som sit eget 3-dimensionelle byrum, og hver kobling henvender sig til forskellige brugergrupper og spiller dermed hver sin rolle i udviklingen af Sydhavnen.

KOBL MENNESKER SAMMEN

Kulkransporet forbinder mennesker med byrum og koblingspunkter uanset rolle i bydelen. De to primære koblinger adresserer direkte udviklingsplanens ’smutveje’ og ’rekreative rute’, og skaber nye samlende rum på ruterne. Koblingerne er akupunkturstik, som farver (og farves af ) sine omgivelser.

KOBL NYT OG GAMMELT SAMMEN

Byrummene skal bygge videre på det byliv der er, så de bliver levende fra dag 1. Områdets beplantning bevares i videst mulige omfang, og nye bebyggelser kan blandes med de eksisterende, så Sydhavnens samlede karaktertræk bliver baseret på variation og sammensathed – fysisk såvel som socialt.

KOBL VIRKSOMHEDER SAMMEN

Kulkransporets byrum og funktioner skal være den gnist der starter en levende erhvervsbydel med rum til videndeling, funktioner i bymiljøet, fællesfaciliteter og samlokalisering, fleksible offentlige mødesteder og trafikknudepunkter som strategi-ske knudepunkter for udvikling og innovation.

KOBL TIL FREMTIDEN

Der skal være åbenhed i anvendelserne af koblinger og byrum, mulighed for tilpasning eller tilføjelser af koblinger. Byrumstrategien med bro (rygrad) og koblinger kan fortsættes med samme koncept i etape II (transmissionslinjen).

SOCIAL KORRIDOR

Vi vil skabe et mangfoldigt område med højt til loftet og plads til og respekt for forskellige aktørers og brugeres ønsker og behov. Vi synliggør at pasningen af bynaturen og delebibli-oteket er lige så vigtig for området som den aktivitet der foregår i mødelokalerne, samt at det irregulære og selvgroede kan have en ligeså stor værdi som det planlagte og velordnede. Vi gør dermed Kulkransporet til en social korridor, der forbinder mennesker uanset hvem de er.

Kulkransporet er et offentligt rum i flere planer. Koblingerne fungerer med deres programmer og infrastrukturelle rolle som ’social condensers’ – rum hvor alle kommer, færdes og opholder sig sammen eller i nærheden af hinanden. Koblingerne får dermed en rolle som platforme eller mødesteder, der sikrer løbende udveksling, dialog og kontakt mellem brugerne.

Koblingerne og deres kontekst tilbyder ikke kun de erhvervsdrivende nyttige funktioner, de skaber også socioøkonomiske jobs til udsatte borgere, der ellers står uden for arbejdsmarkedet. Både Byhaverne, spisehuset, Delebiblioteket og Kvartershuset vil tilbyde jobs, der giver muligheder til dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Denne konstellation skaber møder i øjenhøjde mellem folk i området og styrker den sociale sammenhængskraft.

HYBRIDT BYRUM

Kulkransporet skal være et lysende fyrtårn for Aarhus Kommunes omstilling til en levende, vedkommende og bæredygtig by.

Området skal være forbillede for social bæredygtighed og en bedre udnyttelse af byens ressourcer – et showroom for borgere, turister og investorer, der viser nye veje mod en bæredygtig by. Materialerne i koblingerne og pladserne (samt parkeringshuset) er primært baseret på genanvendte containere (med reference til havnen), forkullet træbeklædning af genbrugstræ (med reference til kulbroen), genanvendte vinduer (beklædning på blandt andet parkeringshuset) samt en landskabsstrategi, der tager sit afsæt i de beplantninger og biotoper der på selvgroet vis findes i området i dag.

Et succesfuldt fyrtårnsprojekt omfavner og informerer byens forandringsprocesser, vender ustabilitet og usikkerhed til potentialer for innovation og inspirerer til handling gennem konkrete eksempler på løsninger, der skaber merværdi.

I kraft af Aarhus Kommunes stærke fokus på at skabe en fremtidssikret, levedygtig by, er der behov for, at se byen som et laboratorium, hvor borgere, virksomheder og myndigheder går sammen om at eksperimentere sig frem til metoder for byudvikling, der kommer alle til gavn. Koblingerne og deres samlende rum på fladen vil danne baggrund for disse processer.