• MADE IN AARHUS

Introduktion

Ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og grøn omstilling er nøgleord i det politiske landskab, og det er inden for de seneste år blevet tydeligt, at det er i den retning, samfundet går.

Der udlægges nationale strategier såsom ”Et Danmark uden Affald”, der stilles krav til kommunerne om en skærpet indsats på klimaområdet, og internationale topmøder fortæller os gang på gang, at det er nødvendigt at handle, hvis vi skal gøre en forskel.

Disse gode intentioner og opfordringer skal naturligvis også afspejle sig i den byggede masse, og den måde, vi skaber arkitektur på. Her kommer Ressourcehusene i Lisbjerg ind i billedet som et foregangsprojekt, der viser fremad mod en ny måde at skabe by på.

I den forbindelse er det værd at notere, at det byggede miljø står for 40 % af CO2-udledningen i dag, og netop derfor er det ekstra vigtigt at sætte ind hér.

TYPE, AREAL, SITE

Boliger

15.000m²

Danmark, Århus

KUNDE

NREP

PARTNERE

NREP

MOE

STATUS, ÅR

Igangværende

2016

HOLD

Ansvarshavende partner: Anders Lendager

Projektleder: Stig Ammitzbøll Jørgensen

Medarbejdere: Nicholas Ransome, Iben Nørkjær, Mathias Rasmussen, Marie Hjørnholm

Kontekst

Den grønne natur, en fantastisk udsigt og vedkommende arkitektur i en menneskelig skala bliver nogle af de mange kvaliteter udbygningen af Lisbjerg kommer til at tilbyde de mange tilflyttere.

Området bliver tæt forbundet til resten af Aarhus med den nye letbane, der uden besvær forbinder til Midtbyen med uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og kulturliv. Samtidig har man adgang til de store, grønne områder, der ligger i og omkring Lisbjerg, således at det er muligt at få det bedste fra begge verdener.

Made in Aarhus lægger sig ind i denne kontekst i en af de mest attraktive positioner inden for den nye byudvikling. I et kuperet terræn med udsigt mod over ådalen og med kig til bugten over markerne mod øst. Lisbjerg Skole er allerede udbygget, og i takt med, at byen udvikles, vil Lisbjerg udvikle sig til at være et sted med sin helt særlige egenart.

Hovedgreb

Ressourceeffektivitet og en optimeret udnyttelse af ressourcer, i bred forstand, er således projektets hovedgreb. Vi har arbejdet med at udfordre og undersøge hvad en grundig udfoldelse af begrebet ressourcer kan tilføre af værdi og kvalitet til nybyggeri. Det er blevet til fem forskellige indsatsområder: materialer som ressource, energi som ressource, vand som ressource, biodiversitet som ressource samt livskvalitet som ressource.

Materialer

Affald er vores potentielt største ressource – det er vores billigste og mest miljørigtige ressource. Med genanvendte og upcyclede byggematerialer kan man skabe et sunds boligområde med smukke boliger til at huse de mange nye aarhusianerfamilier.

Brugen af upcyclede materialer har en række miljømæssige og økonomiske fordele. For det første minimerer de udnyttelsen af jordens svindende ressourcer. Dette er et presserende emne i dag, da vi ser en stigning i materialeomkostninger og flere og mere alvorlige konsekvenser af tidligere tiders udnyttelse af jomfruelige ressourcer. Mange materialer har en udløbsdato i dag, og upcycling er en effektiv måde at modvirke dette. For det andet er anvendelsen af upcyclede materialer med til at reducere mængden af affald, der deponeres på lossepladser, som forurener jord og truer biodiversiteten. Det affald, der ikke ender på lossepladser, bliver brændt,  hvilket frigiver den latente CO2 i materialerne, der resulterer i en negativ miljøpåvirkning på trods af den fjernvarme, der skabes i processen. For det tredje er den mængde energi, der bruges ved genbrug eller upcycling, en brøkdel af den energi, der bruges, når man omdanner nyudvundne materialer til bygningskomponenter. Produkterne har allerede haft et liv i en anden sammenhæng, hvilket gør dem CO2-fri, så at sige, bortset fra den lille mængde energi, der bruges til at bearbejde dem. Jo mindre energi et materiale kræver i sin forvandling, desto bedre!

For at være i stand til at vælge de materialer, der gavner miljøet, økonomien og beboernes helbred mest muligt, har vi i udviklingsfasen foretaget analyser på forskellige bæredygtige materialer. Analyserne afdækker blandt andet den mængde CO2 man kan spare, og materialernes egenskaber. Materialernes sammensætning er sammenlignet med traditionelle løsninger for at synliggøre de fordele, der opnås ved at bygge med netop disse materialer.

    Energi

    Vi har en ambition om at gøre det nemmere at bo billigt og mere ressourceeffektivt i Ressourcehusene. En række beslutninger tidligt i designfasen er med til at nedsætte hele bebyggelsens energiforbrug. Således er det muligt at sænke energiforbruget til drift af boligerne gennem en bearbejdning af bygningskroppen alene. Det betyder at beboerne i Ressourcehusene får billigere boliger at bo i, uden at der kræves en indsats af dem i dagligdagen!

    For at opnå et byggeri med et lavt energiforbrug er det væsentligt, at alle byggeriets parametre inddrages og integreres fra projektets start. Energioptimeringen sker med et holistisk fokus, hvor der ikke gås på kompromis med opretholdelse af et optimalt og behageligt indeklima. I energikonceptudviklingen vil der være fokus på ”keep-it-simple”-teknologier, hvilket betyder et højt brug af passive, velkendte virkemidler og energieffektive teknikker kombineret med nye og innovative materialer.

    Ved at udnytte solens energi gennem PV-paneler, kan vi opnå store besparelser på energiforbruget til glæde for beboerne og miljøet. Priserne på panelerne falder kontant, og ydelsen stiger, så det er en oplagt og afprøvet teknologi at integrere i byggeriet. Ved at integrere solceller, vil hele bebyggelsen kunne klassificeres som nulenergihuse (2020-huse).

      Livskvalitet

      Livskvalitet i et kvarter handler i høj grad om trivsel, velvære og om at skabe sunde boliger i grønne omgivelser, som kan danne rammen om drømmen om det gode liv. Derfor mener vi, det er særligt vigtigt at have forholdet mellem individ og fællesskab, proportioner  og skala på bygninger og tilhørende uderum, hierarki i rummene og i infrastrukturen for øje.

      I Ressourchusene er det oplagt at dele. Fælles byttestationer, kompostsystemer, værktøj, haver – og hvad beboerne ellers selv finder på – indgår som en integreret del af bebyggelsen og det liv, der leves i og omkring boligerne. Deleøkonomien, der er opblomstret de seneste år, beviser, at det ikke kun er enormt praktisk at lade ressourcer, der ellers står ubrugte hen, blive sat i brug af andre end ejeren. Det giver også en økonomisk gevinst for alle parter.

      I projektet er der lagt vægt på at lade fællesskaber og møder mellem mennesker opstå – de kan opstå  i gårdrummene, ved delefunktionerne, på legepladsen, ved dyrefolden etc. Her mødes beboere uformelt som en del af deres daglige rutiner, da bygningernes og udearealernes udformning og programmering naturligt sørger for, at man fornemmer, at man bor i en del af et større fællesskab. Disse integrerede grænseflader mellem beboerne skaber tryghed og opfordrer til godt naboskab.
      Ønsket om et velfungerende fællesskab går dog ikke ud over individets muligheder for privatliv og egen udfoldelse. Boligernes private tagterrasser og terrasser ud mod landskabet skaber begge rum for varierende grader af privathed – fra det helt lukkede til det semioffentlige. Denne graduering giver mange forskellige muligheder for at finde sig til rette og tilpas med livet i byen.

      Vi tilbringer 80-90% af vores tid inden døre, og 16 timer af døgnet i boligen (Bolius). Derfor er indeklimaet en uomgængelig del af miljøet for beboerne, og et sundt indeklima er essentielt for deres velbefindende, sundhed og lyst til at opholde sig i boligen. Derfor skal afgasning fra materialer minimeres, gode udluftnings- og lysforhold etc. naturligvis også være indtænkt i enhver del af boligen.

          Biodiversitet

          I Ressourcehusene indarbejdes en stærkt forøget biodiversitet i forhold til almindelige boligbyggerier. Ikke kun fordi det øger livsglæden for beboerne og forstærker følelsen om at bo i pagt med naturen, men også fordi bebyggelsen derved giver mere tilbage til omgivelserne, end den tager. De tidligere ubebyggede arealers monokulturelle landbrugskultur forandres og opgraderes til et mangfoldigt område med taghaver, grønne gårdrum, vertikale beplantninger, nyttehaver, regnbede, vandløb etc. der giver grobund for et varieret dyre- og planteliv, hvor bebyggelse og natur ikke er hinandens modsætninger. Snarere en synergistisk helhed til glæde og gavn for alle.

          Som en del af arbejdet med biodiversitet indgår også muligheden for selvforsyning af grøntsager gennem lokal, økologisk dyrkning. Der ses en stigende interesse for lokalt producerede grøntsager, nyttehaver og fødevarefællesskaber, og her byder Ressourcehusene ind med en unik mulighed for beboerne for at gro deres egne grøntsager lige ved siden af deres bolig i samarbejde med naboerne. Noget, der for mange ellers ikke kan lade sig gøre af logistiske og tidsmæssige årsager, kræver nu ikke andet end en tur til nyttehaven og væksthuset for at få friske grøntsager.

          Gennem indarbejdelsen af det grønne som et gennemgående tema i hele bebyggelsen bliver forståelsen af naturlige synergier og cyklusser således en indgroet del af beboernes dagligdag, hvilket giver et mærkbart afkast – ikke kun i form af læssevis af friske grøntsager – men forhåbentlig også ved en øget miljøbevidsthed hos beboerne.

              Vand

              Regnvand er en gave fra oven! Derfor er genbrug af regnvand til toiletskyl, vask og plantevanding en vigtig del af Ressourcehusenes identitet.

              Opsamling og brug af regnvand frem for almindeligt vand er en bæredygtig løsning, der er med til at sikre mere grundvand til drikkevand i længere tid. Desuden kan opsamling af regnvand mindske belastningen af områdets rensningsanlæg og kloakker ved kraftige regnskyl.

              Regnvand udnyttes på to forskellige måder i Ressourcehusene af hensyn til hygiejne og lovkrav: grundvand til toiletskyl erstattes med regnvand, der opsamles fra solceller og øvrige ubenyttede ’rene’ tagflader, og ledes til fælles tanke ved hver klynge. Regnvand fra tagterrasser kan ikke benyttes til wc’er, men opsamles til brug til vanding af planter i et seperat system. Denne intensive udnyttelse af regnvand udmunder i en klar økonomisk besparelse på driftsudgifterne for beboerne.

              Regnvandsløsningen udspringer af ønsket om et holistisk, bæredygtigt byggeri. Vandopsamlingen til toiletskyl ses som et fælles projekt for alle boligerne, og ved at opsamle regnvand fra ubenyttede tagflader og solceller til én fælles centraltank per klynge opnås større synergieffekt og dækningsgrad. Regnvandet kan dermed bruges af de beboere, som er hjemme, selvom det falder på en anden boligs tag.

              Ved at håndtere regnvandet lokalt gennem LAR-løsninger såsom regnbede og anden beplantning, der kan forsinke store vandmængder i tilfælde af voldsomme regnvejrshændelser, frem for at aflede det til Aarhus Kommunes seperate regnvandsledninger, skal beboerne i Ressourcehusene kun betale tilslutningsbidrag for spildevand. Så gevinsterne ved gennemtænkt vandhåndtering er mange!

                  57 %

                  CO2-BESPARELSE I ANLÆGSFASEN