VARDAGSLIVET

Introduktion

Vardagslivet er et visionsprojekt udviklet som parallelopdrag for Trelleborgs Kommun. Kommunen ønskede at udforske mulighederne for omdannelsen af et centralt område af Trelleborg, der står meget afkoblet fra resten af byen pga. infrastrukturomlægninger og funktionstømninger. Projekterne blev bedømt på tre overordnede kriterier: Genus, Lydmiljø og Klimatilpasning & Energiforsyning. Første led i processen bestod i at kortlægge kommunens eksisterende visioner og strategier, rammesætte projektets omfang og finde potentialer og udfordringer for det videre arbejde. Resultatet ses herunder.

TYPE: Planstrategi
AREAL: 16ha
SITE: Sverige, Trelleborg

KUNDE: Trelleborgs Kommun
PARTNERE: Arkitema Architects

STATUS: Under udvikling
ÅR: 2017

HOLD: Ansvarshavende partner: Anders Lendager. Projektleder: Stig Ammitzbøll Jørgensen. Medarbejdere: Nicholas Ransome, Petra Sobočíková

Kontekst

Trelleborg ligger som Sveriges sydligste by, en traditionsrig havneby, der i århundreder har lukreret på sin gode placering i Østersøen, med stærke handelsforbindelser til hele det baltiske område. Trelleborg er endda Skandinaviens største roll on-roll off havn og er derfor en nøgleby i Sveriges handelsinfrastruktur. Det historiske centrum er velfungerende, og grundet byens tæthed til Malmö, er et stigende antal beboere i byen pendlere med arbejde uden for kommunen. Dog lider områderne lige nord for det gamle centrum af at være glemte overskudsarealer fra en tidligere jernbaneforbindelse gennem byen med dårlige forbindelser på tværs, utrygge byrum og fragmenteret bymæssighed. Dette ønsker Trelleborgs Kommun at ændre til et perspektivrigt udviklingsområde i stedet.

Forudsætninger

Bæredygtighed = Livskvalitet. Med en bæredygtighedsbaseret tilgang til byplanlægningen har vi ikke kun en chance for at løse problemer inden de opstår, vi skaber samtidig en by med høj livskvalitet og en enklere hverdag for beboerne.

Med urbanisering og stigende velstand stiger trykket på jordens ressourcer markant. Det er derfor nødvendigt, at vi finder nye løsninger som kan opretholde vækst, mindske CO2-udslip samt modvirke de menneskeskabte klimaforandringer. Dette indebærer, at vi må tænke innovativt og finde nye måder at udnytte vores fælles ressourcer på. Ved at tænke vores ressourcer ind i kredsløb og feedback-mekanismer kan vi mindske vores miljøpåvirkning ganske drastisk!

Nu handler bæredygtighed om mere end tekniske løsninger. Det handler om at løse flere problemer samtidig, skabe synergier og merværdi. Bæredygtige samfund og systemer er resiliente, modstandsdygtige overfor forandringer og kan respondere, når forholdene forandrer sig. Tager man dette nye paradigme til sig, opstår store muligheder for nye forretningsmodeller, bedre livsvilkår og en mindsket miljøpåvirkning.

Bæredygtige tiltag skal som sagt ikke kun handle om isoleringstykkeler, det skal være synlige værdiskabende tiltag, der fordrer medborgerlighed og samskabelse i byen. Ved at integrere nye teknologier, deleøkonomiske forretningsmodeller og nye samarbejdsformer mellem det offentlige, virksomheder og borgerne kan man skabe en by, hvor det bæredygtige liv er det naturlige valg – et valg der skaber livskvalitet.

Visionsplan for Trelleborg Övre og Stadsparkkvartern

Bæredygtighed

PLANLÆG FOR FREMTIDEN

1. Planlæg holistisk – planlæg bæredygtigt ud fra en helhedsbetragtning af byen. Dette sikrer synergieffekter og skaber merværdi.

2. Planlæg byens ressourcer – planlæg bæredygtigt baseret på de ressourcer, som byen allerede har. Dette styrker lokal forankring og identitet.

3. Planlæg netværk for interaktioner – sammenkæd nuværende og fremtidige ressourceflows i byen ved at facilitere samarbejder mellem institutioner og virksomheder.

I byudviklingsprojektet bør de lokale delområders bæredygtighedsmæssige fokus nøje overvejes. Det er usandsynligt, at alle typer af bæredygtighedstiltag er lige relevante alle steder, og det er derfor vigtigt at vurdere eventuelle synergieffekter og muligheder for identitetsskabelse, inden man implementerer planen.

”All things need energy, and all actions are transformations of energy. Every step, small or large, that a human takes, is part of an energy economy, and every object we treasure, use, or discard is similarly the product of that economy.”

A. KanderPower to the People: Energy in Europe over the Last Five Centuries

“The metabolic flow of cities can be optimized through the exchange of materials or waste streams between entities. Resources are traded in a closed cycle which leads to a reduction of the environmental footprint of all systems involved.”

S. LehmanOptimizing Urban Material Flows and Waste Streams in Urban Development

Eksempler på bæredygtighedstiltag i urban skala i Trelleborg

Genus

PLANLÆG FOR ALLE

1. Skab varierede byrum i nærheden – skab byrum af varierende størrelse, programmering og udformning. Dette understøtter tilgængelighed og mangfoldighed i området.

2. Prioritér bløde trafikanter – prioritér gode forbindelser for bløde trafikanter og lettilgængelig offentlig transport. Dette garanterer mere ligestillede muligheder for bevægelse.

3. Etablér veldefinerede kantzoner – Skape gode kantzoner, der definerer gaderummet. Dette skaber muligheder for ejerskab, uformelle møder og tryghed.

I bydudviklingsprojekter bør man som planmyndighed løbende granske planer og strategier for at sikre sig, at de indeholder eller tager stilling til de indikatorer og dertil hørende eksempler på fysiske tiltag, som man kan se forneden. En fuldstændigt ligestillet planlægning kræver dog uden tvivl, at strukturelle, organisatoriske, politiske og procesrelaterede omstændigheder også er ligestillede.

”Istället för att se det som att vi är brukare av en redan färdig struktur och mening kan man säga att vi alla är med och producerar de platser vi besöker. Den könsmässiga uppdelningen i staden blir en ’metaberättelse om hur genus konstrueras och upprätthålls’”

Forsberg(2013)

”The support given by a ’city for all’ can only be provided if the differences between men and women are ackknowledged and their age, life situation, ethnic, cultural and social backgrounds as well as the structural-spatial and socio-economic situation, are taken into account.”

R. Stiles(2005)

Lydmiljø

PLANLÆG BYENS LYDMILJØ

1. Udvikl planer for lydlandskaber – Udvikl planer for lydlandskaber på lige vilkår som andre planlægningsparametre. Lydmiljø er vigtigt for menneskers velbefindende og livskvalitet.

2. Skab stillezoner – skab stillezoner, hvor man har mulighed for at blive stimuleret af byens lydbillede. Stilhed før det muligt at opfatte byens underliggende lyde.

3. Medtag kvalitative faktorer – Medtag altid kvalitative vurderinger af lydmiljøer. Stilhed og larm er ikke entydige begreber – en decibelmåler fortæller ikke hele sandheden.

I byudviklingsprojektet bør planmyndigheden forsikre sig, at den har taget stilling til, hvordan lydmiljøet kommer til at blive. Dette kan eksempelvis gøres ved at vurdere delprojekter fra større planer ud fra parametrene forneden. Simulationer kan bruges til at støtte op om den kvalitative diskussion. Alternativt kan myndigheden arbejde ud fra et ønsket lydscenarie og derfra udarbejde planerne, der realiserer dette.

”I Sverige är det beräknat att 1,6-2,4 miljoner av Sveriges befolkning exponeras för bullar som överskrider rikvärdet på 55dBA i ekvivalent ljudnivå vid bostaden.”
”Det är beräknat att den sammanlagda kostnaden för samhället på grund av bullerstörningar från trafiken är mellan 5-10 miljarder kronor per år.”

Delegationen för Hållbara Städer (2011)

”Hearing one’s own footsteps, the hum from somewhere near, or the tolling of a bell in another neighbourhood are diverse ways of perceiving urban space. By allowing different sounds – both near and not so near – to be heard, silences reveal the territorialising power of the sonic environment”

Augoyard(1980)

Identiteter

SKAB KNUDEPUNKTER MED VITALE FUNKTIONER

I Övre lærer fremtidens medborgere om byens grundlæggende ressourcer i et netværk af læringspladser. Byens kredsløb af vand, energi og mad anvendes som identitetsskabende element, som skaber samfundsforståelse og læring i hverdagen.

A. Vi skaber nye identitetsstærke knudepunkter i Övre, som fortæller om byens grundlæggende ressoucer.

B. Vi skaber de bedst mulige rammer for læring om et bæredygtigt liv for alle i Trelleborg.

C. Vi skaber en bystruktur, som tilbyder attraktive rammer for en enkel og stimulerende hverdag.

Fremtidige Trelleborgeres billede af det gode liv kommer ikke til at være samme stræben efter forstadsdrømmene og material velstand, som tidligere generationers. I stedet kommer vi til at vurdere vores liv efter helt andre parametre og søger en mere integreret, holistisk og bæredygtig hverdag. Vi mærker udviklingen allerede i dag, og går den i møde i Trelleborg Övre.

VATTENRUMMET

GARAGET

MATTORGET

ENERGIPLATSEN

Kvaliteter

SKAB BYRUM DER UNDERSTØTTER HVERDAGSLIVET

I fremtidens Övre har de boende adgang til en hel række spændende byrum i menneskelig skala, som understøtter deres hverdagsliv. Offentlige områder som henvender sig til mange brugergrupper og som ikke bare er til glæde for beboerne, men som også hjælper til at styrke naboskabet på tværs af området og mellem institutioner, skoler og borgere.

A. Vi skaber nye identitetsstærke knudepunkter i Övre, som fortæller om byens grundlæggende ressoucer.

B. Vi skaber de bedst mulige rammer for læring om et bæredygtigt liv for alle i Trelleborg.

C. Vi skaber en bystruktur, som tilbyder attraktive rammer for en enkel og stimulerende hverdag.

Et godt hverdagsliv forudsætter, at byen kan tilbude velgennemtænkte funktioner og gode oplevelser i de rum, vi færdes og opholder os i. Ligesom et dårligt fungerende byrum kan skabe utryghed og sociale problemer, kan et godt byrum medvirke til det modsatte. I den bæredygtige by flytter livet delvist ud i det offentlige rum, og man føler sig tryg og stimuleret i sine omgivelser. Her er man ikke fremmed over for sine naboer, og nye netværk, bekendtskaber og venskaber kan opstå for såvel børn som voksne.

LARGE

Byens social mødesteder. Övres vigtigste sociale mødesteder udgøres af Strøget – den ny hovedgade samt de to store byrum i byen. Strøget binder alle kvartererne omkring Övre sammen og letter adgangen til de store åbne arealer i byens centrum.

MEDIUM

Kvarteres sociale mødesteder. Kvarterspladserne er mødestede , som samler boliger og virksomheder omkring sig. De fungerer som grøne torv med forskellig karakter og aktiviteter som fortæller om den bæredygtige by. Kvarterspladserne er frodige og åbne.

SMALL

Naboernes sociale mødesteder. I boligområderne møder man sine naboer i gårdrummet mellem de private haver, områder der samtidig hjælper til opsamling af regnvand i området til plantevanding og toiletskyl. Kantzonen uden for boligern er et essentielt sted for den sociale sammenhængskraft.

Smal kantzone mellem virksomhed og Strøget

Mellembred kantzone mod boliger og fodgængerstrøg

Bred kantzone mod boliger og grønne fællesarealer

Kantzone mod forskolen

Smal kantzone mod boliger på Sporvägen

Kantzone mod forskolen

Forbindelser

SKAB RELEVANT INFRASTRUKTUR

I Övre kobles området udad såvel som indad på for at garantere den bedst mulige integration med resten af byen. Oplevelsesrige tværkoblinger forbinder området med de omkringliggende kvarterer, og organiseringen af Övre tillader hverdagslivet at flyde frit mellem områdets vigtigste bymæssige funktioner.

A. Vi skaber en prioriteret cykelforbindelse gennem Trelleborg Övre, som sammenbinder det nordvestlige Trelleborg med centrum, havnen og stationen.

B. Vi skaber prioriterede fodgængerstrøg gennem hele området, som gør det sikkert og oplevelsesrigt at bevæge sig på tværs af Övre.

C. Vi skaber trafikregulerede gaderum, hvor bløde trafikanter prioriteres og gadernes vanlige hierarki omvendes.

En bæredygtig by er et sted, man kan bevæge sig frit igennem. Det skal være nemt, trygt og oplevelsesrigt at anvende andre mobilitetsformer end bilen. Koblinger skal være logiske og velintegrerede i byens struktur. Dette giver også en mere ligestillet by; et sted som et tilgængeligt gennem et frit bevægelsesmønster for alle beboere og besøgere uanset alder, køn eller andre forudsætninger.