Lendager Group skal bygge den officielle danske pavillon i til OL i Tokyo 2020.

Gennem årtier har OL trukket et spor af tomme hoteller, stadioner, skihopbakker og andre sportsanlæg efter sig tværs over kontinenterne. Vældige strukturer, som i dag ligger overgroede og ubenyttede hen efter blot 9 ugers tv-transmitteret sport som monumenter over et flamboyant spild af ressourcer.

Men når Danmark til OL i Tokyo næste sommer igen stiller op med en officiel pavillon til promovering af dansk erhvervsliv, skal den vise en markant anden vej. Danmarks pavillon i Tokyo er tegnet af Lendager Group, den vil primært blive bygget af stole fremstillet af genbrugsplast fra industrien. Strukturen består af små 5.000 stole, som efter planen skal sælges for at rejse penge til velgørenhed, når OL er forbi. Taget beklædes med udtjente kulfibersejl fra de danske Team Danmark-sejleres både.

Pavillonen bygges omkring det ikoniske springvand i Tokyos Hibiya Park og vil stå under De Olympiske og Paralympiske Lege, som finder i perioden fra den 24. juli til den 6. september 2020.

Læs mere om projektet i Politiken

Stor tak til Realdania, Erhvervsministeriet samt Visit Denmark.